BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for både drift og udvikling af tekniske løsninger i kommunale bygninger? Er du visionær og initiativrig omkring energioptimering både i nybyggerier og eksisterende bygninger? Så er det måske dig, vi mangler på holdet i Kommunale Ejendomme.
Vi har en spændende stilling ledig i Team Energi og Teknik til besættelse hurtigst muligt.
Dine primære opgaver bliver
- Bistå projektledere på større byggesager og renoveringsprojekter omkring de tekniske installationer fra programoplæg til aflevering.
- Deltage i opbygningen af vores standarder for teknik og BMS-systemer, på nye og eksisterende ejendomme
- Faglig sparring i afdelingen
- Løbende udvikling og kvalitetssikring af teamets ydelser i tæt samarbejde med de øvrige teammedlemmer
- Holde dig opdateret med udviklingstendenser, lovgivning m.v. på energi- og teknikområdet
- Deltagelse i diverse arbejdsgrupper, faglige netværk etc.
- Projektleder/tovholder på mindre projekter med primær teknik
- Indgå i teamets øvrige opgaveløsning, som konstant er under forandring
Aktuelle emner lige nu i Team Energi og Teknik er bl.a. kvalitetssikring ved både udbud og udførelse ved nybyggerier, energirenoveringer, udarbejdelse af standardkoncept for nybyggeri og renoveringer, fornyelse af energimærker, indeklimarenoveringer, bygningssyn mv.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er en holdspiller, ser muligheder frem for begrænsninger, har gennemslagskraft og ikke mindst er serviceminded.
Du arbejder professionelt i forhold til kunden som bygherre og skal derfor kunne føre et projekt sikkert fra opstart til færdig aflevering - hele tiden med et højt informationsniveau fra dig tilbage til forvaltning og brugere med forståelse for parternes kerneopgave. Der forventes et indgående kendskab til regelsættene omkring energi og teknik i bygninger og at du kan kommunikere omkring regelsættet for både fagprofessionelle og de der har det daglige driftsansvar for bygningerne. Derudover er det vigtigt, at du har overblik og kan sikre fremdrift, så vi sammen kan levere opgaven til aftalt tid.
Forandringsparathed er nøgleordet i Kommunale Ejendomme, og vi foretrækker en kollega, der kan bidrage med nye tanker og ideer om organisering og gennemførelse af vores opgaver, baseret på solid erfaring fra tidligere ansættelser.
Vi lægger vægt på følgende faglige kvalifikationer
- En relevant teknisk uddannelse som f.eks. ingeniør, maskinmester eller lignende, hvor du sammen med din praktiske erfaring, står på et solidt fundament.
- Du har et stærkt kendskab til ventilation, varmeanlæg og belysning, samt kompetencer inden for drift.
- Erfaring med energi og teknik i bygninger, herunder energioptimering og BMS-systemer
- Erfaring med forskellige energiberegninger
- Erfaring med projekt- og økonomistyring
- Gode formidlings- og kommunikationsevner - både mundtligt og skriftligt
- Erfaring med udbud, herunder kendskab til udbudsregler og –procedurer
Personlige kompetencer
- Du kan håndtere en kompleks hverdag med mange sideløbende opgaver
- Du kan agere selvstændigt, og kan sikre opgavernes faglige og økonomiske gennemførelse
- Ord som faglig kompetence og professionalisme er ord, der passer rigtig godt på dig
- Du har analytiske evner, der gør dig i stand til at skabe et overblik
- Gennem din faglige viden kan du hurtigt identificere relevante muligheder og løsningsmodeller
- Du er struktureret og pligtopfyldende i dit arbejde
- Du har gode samarbejdsevner og er god til at indgå i relation med dine omgivelser.
Hvem er vi?
Vi er 20 kolleger i afdelingen Kommunale Ejendomme – og vi er fordelt på fem teams: Bygherrerådgivning, Vedligehold, Rådhusadministration, Energi og Teknik, samt Ejendomskoordinering. Afdelingens primære opgaver er rådgivning og projektledelse ved både større og mindre byggeprojekter, planlægning og styring af vedligehold af kommunens ejendomme, energirenovering, administration af udlejningsejendomme.
Herudover har vi en vigtig rolle som internt videnscenter vedrørende bygningsdrift, indeklima, arbejdsmiljø, arealoptimering og risikostyring i forbindelse med forsikringsforhold m.v.
Vi har til huse i en af Herning Midtbys ældre bygninger på Bethaniagade 6, der er istandsat og indrettet som et moderne kontorlandskab, hvor der både er mulighed for den tværgående sparring med nærmeste kolleger, samt rum til fordybelse.
Vi arbejder sammen i et uhøjtideligt og tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor der arbejdes selvstændigt og målrettet, men hvor der også er plads til lidt god værkstedshumor i hverdagen. Vores vision er ”Sammen skaber vi bedre løsninger”, og hvor vi som bygherrerådgivere internt bidrager med at sikre et godt samarbejde og gode resultater til aftalt tid, kvalitet og økonomi.
Afdelingen har en bred aldersspredning og er en faglig stærk gruppe med en bred pallette af kompetencer indenfor det byggede.
Teknik og Miljø er en virkelig god arbejdsplads, hvor vi sammen skaber bedre og bæredygtige løsninger. I øjeblikket er vi i gang med at forandre vores arbejdskultur, hvor alle deltager som ”Medskabere” i udviklingen. Her bliver du selvfølgelig også inviteret med. Hører du til den yngre aldersgruppe, har du mulighed for at deltage i forvaltningens netværk for unge medarbejdere. Er du ældre, kan du se frem til at vi har aktivt fokus på din senkarriere. Og er du lige midt i mellem, skal du ikke heller holde dig tilbage – vi tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling til alle aldre.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Vi har flextid og understøtter det hybride arbejdsliv, hvor det kan lade sig gøre med opgaven i fokus.
Kørekort til bil er et krav.
Hvis du vil vide mere
om os og stillingerne, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Jesper Klausen på mail ejdje@herning.dk / telefon 29 36 63 16 eller afdelingsleder René Frahm Jørgensen på mail ejdrj@herning.dk / telefon 20 69 28 81.
Du kan finde flere oplysninger om Herning Kommune på www.herning.dk og ligeledes om forvaltningen Teknik og Miljø på www.tm.herning.dk
Ansøgningsfrist
Mandag 6. februar 2024, kl. 12.00.
Der forventes afholdt samtaler 20. februar 2024.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962584