Brænder du for at møde unge dér, hvor de er – og for at skabe forandring gennem relationer, tillid og samarbejde?
I Ungeområdet arbejder vi tæt på de unges liv og i fællesskab med deres netværk. Vi tror på, at relationer gør en forskel, og at de bedste løsninger skabes sammen – med den unge, familien og vores samarbejdspartnere.
Vi søger en engageret ungerådgiver til en fast stilling på 37 timer med opstart snarest muligt.
Om Ungeområdet og målgruppen
Ungeområdet er en del af den nye organisering i Børn og Forebyggelse, hvor alle unge fra 14 til 23 år samles i ét fælles område – dog uden unge med handicap og funktionsnedsættelser, som varetages i et andet specialiseret område.
Vi arbejder med unge, der befinder sig i meget forskellige livssituationer – fra dem, der kæmper med indre vanskeligheder som angst, depression, skolefravær, lavt selvværd og selvskade, til dem, der udviser mere udadreagerende eller risikopræget adfærd, f.eks. misbrug, kriminalitet, social kontrol, æresrelaterede konflikter eller tilknytning til UKN (Ungdomskriminalietsnævnet).
Det betyder, at vi favner brede og komplekse problemstillinger, og at vores arbejde spænder fra forebyggende indsatser til anbringelser og tæt samarbejde i de mest alvorlige sager.
Opgaverne omfatter alle myndighedsopgaver efter Barnets Lov – herunder afdækninger, børnefaglige undersøgelser, indsatser, anbringelser og opfølgninger.
Vi har et særligt fokus på overgange – både fra barn til ung og fra ung til voksenliv. Og vi arbejder tæt sammen med familien, netværket og relevante samarbejdspartnere.
Vi tilbyder dig
- En fast stilling i et område med specialiseret viden om unge i udsatte positioner
- Tæt faglig sparring med kollegaer, faglige koordinatorer og leder
- Ekstern supervision og løbende kompetenceudvikling
- Grundig introduktion og klare arbejdsgange
- Høj grad af tillid til faglighed og ansvarlighed
- Fleksibilitet og mulighed for selvtilrettelæggelse i hverdagen
- Et stærkt kollegialt fællesskab, høj faglighed og god humor
- Et tæt og tværgående samarbejde med blandt andet ambulante behandlingsindsatser, skole, UU, PPR, politi, beskæftigelsesområdet, misbrugsbehandling og øvrige aktører
Vi forventer, at du
- Er uddannet børne- og ungerådgiver (socialrådgiver)
- Har erfaring eller stor interesse for arbejdet med unge med komplekse livsvilkår
- Kan balancere relation og myndighedsrolle – og skabe tillid, samtidig med at du står tydeligt i din faglige position
- Arbejder systematisk, reflekteret og relationelt – også i pressede situationer
- Bruger din faglige dømmekraft aktivt med blik for både progression, retssikkerhed og værdi for den unge
- Formår at bringe den unges stemme, håb og netværk i spil, og arbejder med at styrke fællesskaber og relationer omkring den unge.
- Møder børn, unge og familier med åbenhed, nysgerrighed og respekt
- Samarbejder og tager medansvar på tværs af fagligheder, afdelinger og indsatser
- Har en tydelig, respektfuld og tillidsvækkende kommunikation – både internt og eksternt
- Har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor vi løfter i fællesskab, deler viden og udvikler praksis sammen
Løn
Efter gældende overenskomst på området.
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Søndag den 15. februar 2026 kl. 23.59
Samtalerne vil finde sted tirsdag den 24. februar 2026 på Herning Rådhus Indgang D i Stueetagen mellem kl. 11.00-14.00.
Øvrige oplysninger
Stillingerne er på 37 timer.
Der er en fast stilling.
Det forventes, at du har kørekort og bil.
Arbejdsstedet er Herning Rådhus, Torvet 5, 7400 Herning.
Ansøgningen sendes elektronisk på Herning Kommunes hjemmeside, hvor specielt ansøgningsskema er vedhæftet det enkelte opslag. Ansøgningen bedes vedhæftet relevante bilag.
For yderligere oplysninger
omkring stillingen kan du kontakte Funktionsleder Majken Nørgaard på telefon 24 25 94 26.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2ae14525-2e24-4f1b-b3c8-045e8892056b