Administrativ medarbejder til staben ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland
Vil du være med i en spændende tid, hvor Beredskabsstyrelsens rolle er vigtigere end nogensinde?
Vi står midt i en tid, hvor samfundets behov for et kompetent og fleksibelt beredskab er voksende. Hos os bliver du en del af en organisation, der hver dag arbejder for tryghed – både i Danmark og internationalt. Dine administrative kompetencer vil i den forbindelse blive bragt i spil, for at vi ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland kan lykkes med at skabe gode administrative rutiner og processer – til glæde for både ansatte, frivillige og værnepligtige.
Om os
Beredskabsstyrelsen Midtjylland er det statslige katastrofeberedskab i det midtjyske område. Vi bemander et døgnbemandet udrykningsberedskab og uddanner årligt ca. 135 værnepligtige til redningsspecialister. Derudover er der ca. 125 frivillige tilknyttet centeret. Vi løser operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre beredskaber.
Administrationen er en central del af staben og understøtter både ledelsen, medarbejdere, værnepligtige og frivillige. Vi er et lille, tæt team, der arbejder tæt sammen, og hvor samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen. Her er ingen dag helt som den forrige – vi finder løsninger sammen, vi hjælper hinanden på tværs, og vi holder fast i et godt humør, også når tempoet stiger.
Vi tror på, at det, vi gør, giver mening – både for samfundet og for os selv. Derfor har vi en arbejdsplads, hvor du ikke bare bliver en del af et samarbejdende fællesskab, men også får mulighed for at udvikle dig, tage ansvar og mærke, at dit arbejde gør en forskel.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder får du en alsidig hverdag, hvor både rutine og uforudsete opgaver går hånd i hånd. Du kommer til at arbejde selvstændigt med faste områder, men du vil også indgå i løsningen af tværgående opgaver og støtte op om organisationen i en omskiftelig dagligdag.
Dine primære opgaver vil være:
- Tids- og lønadministration
- Administration af tjenesterejser, indkvartering og forplejning
- Generel personaleadministration i Navision, SAP
- Superbruger på WorkZone, ESDH
- Receptionistfunktion
- Administrations- og stabsopgaver i forbindelse med nationale og internationale indsatser
Om dig
Vi søger en kollega, der kan bidrage til både struktur og trivsel i en organisation, hvor hverdagen ofte indebærer ændringer. Du trives med at hjælpe andre, sætter en ære i at have styr på tingene og bevarer overblikket – også når tempoet stiger omkring dig.
Vi forestiller os, at du:
- er kontoruddannet og gerne har erfaring fra offentlig administration
- har erfaring med Navision Stat og SAP
- har kendskab til statens arbejdstidsregler
- kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også værdsætter også team samarbejde
- erfaring med WorkZone og RejsUd
- har en venlig fremtoning og evnen til at navigere igennem ændringer
- er serviceminded, effektiv og kan skabe orden i en omskiftelig hverdag
- En meningsfuld hverdag i en organisation, der arbejder for samfundets tryghed
- Et alsidigt job med plads til både faglig fordybelse og uforudsete opgaver
- Et arbejdsfællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
- Mulighed for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Herning.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Ruth Friis på telefon 7285 2513 eller Stabschef Christian Rosgaard på telefon 7285 2407
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025 Samtaler forventes afholdt i uge 46.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.
Læs mere på www.brs.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabscenter Midtjylland, H. P. Hansensvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/59a44a2a-d31f-42b2-9c9e-5b9db00db672