BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du køre en gummiged? Er du teamplayer, der kan lide at arbejde tæt sammen med dine kollegaer? Så har vi en mulighed til dig!
Om jobbet:
Til et længere vikariat søger vi lige nu en medarbejder, der primært skal køre med gummiged på pladsen hos vores kunde lidt uden for Herning. Du kommer til at indgå i et team af gode kollegaer, hvor I sammen hjælper hinanden med at løse dagens opgaver. Din primære arbejdsopgave er at styre gummigeden sikkert rundt på pladsen, mens du er omhyggelig! Helt generelt vil du være med til at få pladsen til at fungere optimalt.
Der er tale om daghold – arbejdstiderne er mandag-torsdag 7.00 – 16.00 og fredag 7.00 – 14.00.
Der er opstart hurtigst muligt.
Vi forventer:
Vi forventer, at du har erfaring med at køre maskiner – gerne maskiner af nyere dato, således joystickstyring ikke er fremmed for dig. Vi ser også gerne, at du har erfaring med at føre en rendegraver. Din baggrund kunne være f.eks. anlægsgartner eller maskinstation. Det vigtigste er, at du er rutineret maskinfører.
Du har god fysik, da der er tale om delvist fysisk arbejde. Vi forventer, at du kan læse, tale og forstå dansk, samt kan fremvise en straffeattest. Desuden er det et ufravigeligt krav, at du har kørekort B.
Din profil:
Du møder altid ind med et smil på læben og klar til at hjælpe dine kolleger. Som person er du fleksibel og mødestabil. For at få succes i jobbet er du engageret i dit arbejde, har ordenssans og kan se ideen med at holde orden på pladsen. Du er imødekommende, kvalitetsbevidst og stabil. Du er selvstændig og motiveres af at komme i mål med arbejdsopgaver sammen med dine kolleger.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et længerevarende vikariat under ordnede forhold i et uformelt miljø med gode kolleger. Der er forberedt et oplæringsforløb. I virksomheden er der et godt kollegaskab og en uformel omgangstone. Vi tilbyder desuden et godt samarbejde, hvor vi løbende har fokus på din trivsel som vikar.
Løn og andre ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Ring til os på 70201512 alle hverdage i tidsrummet 9.00-16.00 eller send din ansøgning og dit CV mrk. ”Maskinfører” til jobjylland@vkaren.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKAREN.DK - Fredericia, Vesterbrogade, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933154