Når virksomheden vil styrke kommunikationen og samarbejdet med sine internationale medarbejdere.
Hos HOLMEDAL dansk sprogakademi tilbydes fleksibel danskundervisning på arbejdspladsen, online eller som en kombination af begge dele. Undervisningen tilpasses virksomhedens behov og medarbejdernes sproglige niveau.
Gode danskkundskaber gør det lettere for internationale medarbejdere at kommunikere med kolleger, forstå instruktioner og deltage aktivt i samarbejdet. Samtidig kan sproget styrke deres tilknytning til arbejdspladsen og gøre det lettere at blive en del af fællesskabet både på og uden for arbejdet.
”Det er vigtigt, at danskundervisningen passer ind i både virksomhedens drift og medarbejdernes hverdag. Derfor tilbyder vi forskellige muligheder, så undervisningen kan tilpasses den enkelte virksomheds behov.”
Onlineundervisning uden afbrydelser i arbejdsdagen
Onlineundervisningen kan foregå morgen, middag eller aften, både på hverdage og om søndagen. Medarbejderne kan deltage hjemmefra efter arbejde og slipper dermed for transport og for at skulle møde tidligere eller gå senere hjem for at følge undervisningen.
For virksomheden betyder det, at medarbejderne kan udvikle deres danskkundskaber uden at blive afbrudt i arbejdsdagen eller bruge arbejdstid på undervisningen. De fleksible tidspunkter gør det samtidig lettere at finde en løsning, der passer til medarbejdernes forskellige arbejdstider og privatliv.

Undervisning, der tager højde for medarbejdernes niveau
Virksomheden kan vælge et særskilt hold for sine internationale medarbejdere, hvor undervisningen tager udgangspunkt i de situationer, de møder på arbejdspladsen. Selvom medarbejderne har forskellige danskkundskaber, kan undervisningsdifferentiering sikre, at den enkelte arbejder med sit eget sproglige niveau.
Hvis niveauerne er meget forskellige, kan medarbejderne i stedet placeres på onlinehold med andre kursister på et tilsvarende niveau.
Erfaring med internationale medarbejdere i mange brancher
HOLMEDAL dansk sprogakademi har mere end 10 års erfaring med danskundervisning for internationale medarbejdere i virksomheder og har undervist inden for mange forskellige brancher.
Erfaringen giver HOLMEDAL et godt kendskab til de sproglige og kulturelle udfordringer, medarbejderne kan møde på arbejdspladsen – og til, hvordan undervisningen kan gøres relevant for deres arbejdsliv.
”Når undervisningen tager højde for de sproglige og kulturelle udfordringer, medarbejderne møder i deres arbejdsliv, bliver sproget mere relevant og lettere at bruge i praksis.”
Virksomheder, der ønsker at høre mere om mulighederne for fleksibel danskundervisning, kan læse mere på hjemmesiden.
Alle dage: 09.00 - 17.00