Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en underviser, som skal være med til at udvikle og inspirere de nuværende og kommende IT- og dataelever. Vi forestiller os, at du trives med at omgås unge mennesker og har en naturlig nysgerrighed for dem og deres arbejde. Derudover har du en baggrund med praktisk og teoretisk erfaring som IT-supporter, datatekniker, IT-ingeniør eller lignende.
Herningsholm udbyder data- og kommunikationsuddannelsen på grund- og hovedforløb og har derudover også skoleoplæring.
Som underviser bliver du en del af vores data- og kommunikationsafdeling. Her bliver din opgave at medvirke til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningen af eleverne. Det er dine erfaringer og viden, der vil være med til at give eleverne en solid og grundig uddannelse inden for rammerne. Du vil få indflydelse på opbygningen, planlægningen og gennemførelsen af de forskellige undervisningsforløb.
For at holde os ajour med udviklingen lader vi os hele tiden inspirere af erhvervslivet, branchens og den pædagogiske udvikling, så vi kan tilbyde vores elever den bedst mulige undervisning.
Vi forestiller os, at
• du har relevant faglig IT-uddannelse samt erhvervserfaring
•du har teknisk indsigt og kompetencer inden for Microsoft serverteknologier, automatisering (eventuelt PowerShell), CCNA og CCNP (Cisco)
• du er udadvendt, omgængelig og er god til at skabe relationer
• du har lyst til at arbejde med unge menneskers uddannelse, udvikling og motivation
• din tilgang gør, at du kan møde eleverne dér, hvor de er.
Har du undervisningserfaring, er det en fordel, men ikke et krav. Måske har du eller er i gang med en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, hvilket betragtes som en fordel. Hvis ikke, tilbyder vi dig at tage uddannelsen.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er en uddannelsesinstitution med ca. 2.400 elever og mere end 400 medarbejdere med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en lang række forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser HHX og HTX, 10. klasse samt kurser og efteruddannelse.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har stor grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af det daglige arbejde, samtidig med at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vil gerne give dig fleksible arbejdsforhold.
Vil du vide mere
er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Maiken Dahl på tlf. 2542 4847 til en uforpligtende snak om stillingen.
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. marts 2025.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsopsparing på 18%.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 21. januar 2025 kl. 9.00.
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/399d20e5-a653-4d25-af6c-bab3ad6793a3