BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udekørende servicetekniker til Jylland Midt/Øst/Nord
Servicetekniker Trykluft og Nitrogen
Grundet travlhed, tilgang af kunder og en generel vækst i branchen, søger Topp Trykluft A/S, snarest muligt en udekørende servicetekniker til at indgå i vores erfarne serviceteam.
Som udekørende vil du have fast base fra din bopæl samt vores jyske afdeling i Herning. Din bopæl er med fordel i et område omkring Randers, Viborg, nordlige Aarhus område, så du med din geografiske placering let kommer til størstedelen af kunderne indenfor kort tid.
Arbejdsområdet vil hovedsageligt dække kunder i området fra det østlige midtjylland (Aarhus området) og nordpå. Også nord for Limfjorden. I ferieperioder kan arbejdsopgaverne også være andre dele af Jylland.
Arbejdsopgaver
Som udekørende servicetekniker hos Topp Trykluft er hverdagen alsidig. Du starter din hverdag hjemmefra, hvorfra du kører ud til kunden i din værkstedsvogn. Vognen er fuldt udstyret med servicedele og værktøjer, så arbejdet kan udføres korrekt og til både kundens såvel medarbejderens tilfredshed. Værkstedet i Herning besøges ugentligt.
På en typisk arbejdsdag besøges 2-4 kunder, hvor arbejdsopgaverne kan være alt fra service og reparation af kompressorer, trykluftefterbehandlingsudstyr, nitrogenanlæg, røranlæg, beholdere m.m. Desuden ny installation af anlæg og rørsystemer.
Arbejdsdagens opgaver planlægges i samarbejde med vores serviceafdeling.
Kunderne er store som små virksomheder indenfor næsten alle industrielle brancher.
Vi tilbyder
- En afvekslende hverdag, hvor du kan bruge din faglige viden og håndværksmæssige kunnen, og samtidig blive udfordret.
- Gode ansættelsesforhold i et godt team.
- Flekstid.
- Attraktiv løn og pension samt sygeforsikring.
- Servicevogn Mercedes Sprinter fuldt udstyret med værktøj og servicedele.
- Bærbar computer og mobiltelefon.
- Intern oplæring i trykluft og nitrogenproduktion.
Din profil
- Faglig teknisk uddannelse indenfor maskinfaget (automatik, elektro, mekanik eller lignende).
- Pålidelig og loyal er et absolut krav.
- Logisk tænkende og holder hovedet koldt.
- Serviceminded og samarbejdsvillig.
- Førerbevis til kategori B - gerne BE
- Kvalitetsbevidst.
- Dansk i skrift og tale. Engelsk er en fordel, men ikke et krav.
Foretrukne kvalifikationer (ikke et krav):
- Elektrisk erfaring med 400 volt og frekvensomformere
- Mekanisk erfaring.
- Pneumatisk erfaring.
- Brancheerfaring en fordel (trykluft, kølemontør eller automatikmekaniker).
Ansættelse:
- Snarest muligt.
Vi venter dog gerne på den rette ansøger :-)
Send en ansøgning samt CV mærket "Servicetekniker Jylland" via knappen 'Send ansøgning' eller kontakt Michael Topp for mere information på telefon 4733 7777.
Topp Trykluft A/S er familievirksomhed med mere end 55 år på bagen, som i dag drives af anden generation ved Michael Topp. Hovedafdeling i Slangerup og udvidet med afdeling i Herning i 1986. Beskæftiger totalt ca. 10 medarbejdere, hvoraf 7 er serviceteknikere. Et meget erfarent team med en familiær tone, hvor der er plads til fleksibilitet for den enkelte samt udvidet ansvar for den enkeltes hverdag.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=03ac371a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
TOPP TRYKLUFT A/S, Industrivej, 3550 Slangerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921563