Uddannet pædagog til vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi inviterer DIG til at blive en del af TREKLØVER-temaet, med skønne kollegaer, børn og engagerede forældre.

Vi glæder os til at møde dig

Vi har plads til dig og brug for dig.

Fra 1. december 2023 søger vi en fastansat pædagoguddannet medarbejder i vores vuggestue afdeling. Stillingen er på 34 timer ugentligt.

Børnehuset Molevitten består af

  • Trekløveren vuggestue
  • Ny Møllevej børnehave
  • Paletten børnehave
  • Vi har ca. 200 børn og ca. 55 ansatte.

Vuggestuen er normeret til 72 børn, fordelt på Team Nord og Team syd med i alt 5 vel indrettede og charmerende stuer, hvor der er to pædagoger og to medhjælpere tilknyttet hver gruppe.

Vuggestuen har lyse og venlige lokaler; to af lokalerne er ekstra store og har op til 16 børn.

Vi søger en pædagog i Team Nord, på en stue med 16 børn.

Vuggestuen er attraktiv og vi har rigtig mange familier tilknyttet, via søskende tilknyttet igennem flere år.

Vuggestuens personaler er uddannet i Mini sangglad og netop nu i gang med sproguddannelsen NEBULA. Uddannelsen forløber over ca. 2½ år, og som skal fremme børnenes sproglige udvikling og vores relations arbejde.

Vi arbejder med Herning model dagtilbud, og vi går efter, at højne og udvikle vores faglighed, videre udvikle et konstruktivt forældresamarbejde og ikke mindst, at have en hverdag, som er sjov og som giver mening for store som små.

Vi har høje faglige ambitioner og arbejder på at videreudvikle vores pædagogiske praksis.

Vi indretter vores hverdag med rammer og muligheder, så alle børn kan være en del af fællesskabet og blive så dygtige de kan.

Forældresamarbejdet betyder meget for os, så du skal være opsøgende og inviterende i dit forældresamarbejde fra første dag.

Som kolleger glæder vi os altid til samarbejdet med nye kollegaer, der kommer med nye ideer til inspiration og udvikling af vores dejlige vuggestue.

Så velkommen med dine ideer og erfaringer.

Vi ønsker os at du
  • brænder for arbejdet med de 0-2,9 - årige og deres forældre
  • lægger vægt på en indholdsrig, struktureret og sjov hverdag
  • er serviceminded og har et positivt mindset
  • har et godt overblik og er omstillingsparat
  • er robust, handlekraftig og stoler på egen formåen - Vi stoler på dig
  • har gerne erfaring med Hjernen og Hjertet og IT i øvrigt
  • indgår I og bidrager til et godt teamsamarbejde

Vi kan tilbyde dig en rigtig dejlig arbejdsplads; med gode kollegaer og et spændende pædagogisk miljø, hvor du er medskaber af en god og læringsrig dag for børnene og et betydningsfuldt forældresamarbejde.

Løn og ansættelse efter BUPL/FOA´s gældende overenskomst og inden ansættelsen indhenter vi oplysninger via den 5-årige straffeattest og Børneattesten.

Herudover vil vi tage reference på de ansøgere, som tilbydes ansættelse.

Vi håber meget, at du vil aflægge os et besøg og se børnehaven. Kontakt derfor gerne pædagogisk leder Solveig Krarup Nielsen på telefon 24 66 85 47 for yderligere information og aftale om besøg.

Ved besøg afsætter vi ca. 20 min.

Frist
Ansøgninger modtages kun via linket i opslaget senest den 17. oktober. kl. 9.00.
Ansøgningerne læses i den rækkefølge de kommer ind og samtalerne holdes løbende.

Se også gerne Børnehuset Molevittens hjemmeside.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Molevitten, Vestergade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919295

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook