Tre socialfaglige medarbejder til Tre Birke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tre Birke søger tre nye medarbejdere med socialfaglig baggrund – 30-32 timer ugentlig

Tre Birke er en del af læringstilbuddene (aktivitets- og beskæftigelsestilbud §104, §103) til voksne med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Organisationen består af yderligere 2 enheder: "Birkelund" og "Aktivitetshuset i Vildbjerg".
Der er samlet tilknyttet ca. 170 voksne borgere med vidt forskellige udviklingshandicap.

Vi er i gang med at omdefinere vores kerneopgave, hvor vores fokus i langt større grad bliver at udvikle borgerne, så deres muligheder for at få en form for job, så tæt som muligt på det ordinære arbejdsmarked højnes. Alle skal opleve der er brug for dem, og deres personlige bidrag er værdifuldt, og til nytte i fællesskabet uanset funktionsniveau.
En arbejdsdag på Tre Birke vil være fyldt med en bred vifte af opgaver/aktiviteter, der bidrager til at gøre hver dag alsidig og interessant for den enkelte borger.

I hverdagen har vi blik for at støtte og guide den enkelte borger til selvstændighed i daglige praktiske opgaver og aktiviteter.
Vi arbejder målrettet med struktur, eksempelvis gennem støttesystemer, boardmarkers og andre visuelle pædagogiske redskaber.
En del af den daglige støtte indebærer også fysisk- og personlige pleje hos nogle af borgerne.Om Jobbet
De tre ledige stillinger er alle tilknyttet Tre Birke.
En stilling er tilknyttet Aktivitetsdelen §104, mens de to øvrige stillinger er tilknyttet §103.

Den ene §103 stilling er i gruppen, hvor vi løser forskellige montage/pakke opgaver for en række private virksomheder.
På sigt vil vi gerne have flere samarbejdspartnere og arbejdsopgaver, der kan matche flere borgeres kompetencer.

Den anden §103 stilling er i vores nye service gruppe, som får sit udgangspunkt i vores kantine.
Frokosten som borgerne har mulighed for at købe, kommer fra en ekstern leverandør.
Ambitionen er at skabe og udvikle flere arbejdsfunktioner i og omkring vores kantine, med udgangspunkt i borgernes håb ønsker og drømme i forhold til deres arbejdsidentitet.

Læringstilbuddene henter og bringer de borgere, som ikke selv kan transportere sig.
Kørsel er således en del af jobbet.Vi forventer at du

  • Er uddannet pædagog, ergoterapeut, eller SOSU. Gerne med faglig indsigt samt pædagogisk erfaring med sansestimuli, støttesystemer og alternative kommunikationsformer.
  • Har et godt overblik, og kan være med til at skabe ro i hverdagen.
  • Er fleksibel, initiativrig, men også evner at følge dine ideer til dørs.
  • Har et positivt fokus på kerneopgaven, og er reflekterende over egne og andres praksis.
  • Tager borgerne med på råd, bakker deres initiativer op, samt lytter til den enkeltes håb, ønsker og drømme.
  • Er fleksibel, trives med forandringer og kan nytænke den daglige praksis.
  • Kan navigere i mangeartede og komplekse opgaver.
  • Er tålmodig og vedholdende.
  • Har gode samarbejdsevner med tydelig vilje til at finde løsninger.
  • Er robust, rodfæstet under pres og god til at prioritere din tid.
  • Har kørekort.
Vi tilbyder
  • Udvikling af såvel borgere som personale.
  • Faglig kompetente og engagerede kolleger.
  • Relevant oplæring og efteruddannelse der matcher kerneopgaven.
  • Målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø.
  • En organisation, hvor åbenhed, gensidig respekt og ansvarlighed er nøgleordet.
  • Anerkendende og tydelig ledelsen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Oplys gerne i ansøgningen hvilken af de tre stillinger du bedst ser dig selv i.

Arbejdstiden vil primært forekomme mandag til fredag i tidsrummet 7.00-17.00

Løn og ansættelsesvilkår aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.Yderligere oplysninger
Kontakt gerne Centerleder, Hanne Munk på telefon 21 48 80 64 for yderligere oplysninger.

I forbindelsen med ansættelse, vil der blive indhentet referencer.Ansøgningsfrist
Fredag den 17. november 2023 kl. 08.00.

Samtaler afholdes fredag den 24. november 2023, samt tirsdag den 28. november 2023.


 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

Ansøgningsfrist: 17. november 2023


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=02fbe70a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936488

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook