Brænder du for at gøre en forskel inden for et vigtigt område, der berører os alle? Og trives du med en varieret arbejdsdag med kontakt med borgere og samarbejdspartnere?
Genbrug og Affald søger to nye kollegaer til vores arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, medansvar og nysgerrighed står højt på agendaen.
Vi har både en fast og en tidsbegrænset stilling (1 år). Begge jobs er på fuld tid.
Et udadvendt job med stor kontaktflade
I begge stillinger bliver du en del af et mindre team, der behandler borgerhenvendelser. Det kan være henvendelser vedr. manglende tømning af affaldsbeholdere, bestilling af storskraldsafhentning, spørgsmål vedr. affaldshåndtering og -sortering. Kontakten foregår primært telefonisk eller på mails. Desuden vil du være i tæt dialog med vores renovatør, så vi i fællesskab kan løse opgaverne bedst muligt.
Du vil også blive back up på andre opgaver, da vi prioriterer, at flere medarbejdere kan løse de samme opgaver. Det hele sker selvfølgelig i tæt samarbejde med dine kollegaer på kontoret og på genbrugspladserne. Du vil altså løse mange forskellige opgaver, og du har mulighed for selv at byde ind på projekter og lign.
Din arbejdsdag vil i begge stillinger indeholde følgende opgaver:
- Borgerbetjening på telefon og mail
- Samarbejde med ekstern renovatør vedr. tømninger mm
- Administration af beholderbestillinger og -reparationer
- Deltage i projekter (administrativt og/eller udførende) fx Bedre affaldssortering på skoler eller ved boligforeninger, Udskiftning af glascontainere, Mere direkte genbrug på genbrugspladserne og andre projekter
Stilling 1 (midlertidig stilling):
- Analysere affaldsdata, både som kontrol og gennemskue tendenser til udpegning af indsatser
- Økonomiopgaver – erfaring med KMD Opus vil være en fordel
- Udarbejde spørgeskemaer, evalueringer o.l. (SmartEvaluering)
Stilling 2 (fast stilling):
- Formidlingsopgaver herunder administration af hjemmeside og Facebook
- Udarbejde informations- og undervisningsmateriale
- Deltage i affaldsundervisning, rundvisninger på genbrugspladsen og event
Hvem er du?
Du tager telefonen med et smil i stemmen og sætter en ære i at give borgerne og vores samarbejdspartnere en god oplevelse, når de er i kontakt med os. Du motiveres af at arbejde med forskellige opgaver, nogle gange selvstændigt og andre gange i samarbejde med dit team. Du kan få noget fra hånden, og så brænder du selvfølgelig for genbrug og affaldsområdet og kan se dig selv være med til at arbejde for den værdi, korrekt affaldshåndtering giver til samfundet og borgerne.
Herudover forestiller vi os at du
- er uddannet og/eller har erfaring indenfor kontor, økonomi, IT eller anden relevant uddannelse
- er serviceorienteret og sætter borgeren/opgaven i centrum
- er god til mundtlig og skriftlig kommunikation
- er en erfaren IT-bruger og som kan arbejde i forskellige programmer
Lidt om Genbrug og Affald
Genbrug og Affald er en af otte afdelinger i Teknik og Miljø i Herning Kommune.
Administrationen holder til i Skolegade 12B ved siden af Herning Rådhus, hvor du får arbejdsplads.
Vi er ni medarbejdere på kontoret i Genbrug og Affald, som udover de administrative opgaver arbejder med affaldsplanlægning, information, udviklingsopgaver, formidling og undervisning. Vi er en blandet medarbejdergruppe, som har et godt tværfagligt samarbejde, hvor tonen er uformel og humoristisk. Dette gælder også i samarbejdet med de ca. 40 kollegaer, som er ansat på genbrugspladserne i Herning.
I Teknik og Miljø arbejder vi i fællesskab efter følgende værdier:
- Vi bygger vores samarbejde på åbenhed, ærlighed og troværdighed
- Vi lykkes med vores opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab
- Vi tror på, at medansvar, medskabelse og nysgerrighed styrker vores beslutninger og handlinger
Praktiske oplysninger
Begge stillinger er på 37 timer og arbejdstiden følger Rådhusets åbningstider.
Forventet tiltrædelse: 1. august 2026 – den ene stilling er tidsbegrænset til 1 år
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Mandag den 1. juni 2026 kl. 12.00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. juni 2026.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Marie Frost på telefon 22 54 65 62 / mail karen.frost@herning.dk (træffes ikke i uge 22!) eller Bjarne Kallesø på tlf. 2230 4319 / mail bjarne.kallesoe@herning.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Genbrug/Affald, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bee70448-edff-4e9d-b113-fae16caa10c2