Børn & Forebyggelse Herning kommune, søger senest 1. april 2025 en terapeut til Familie & Netværk - 37 timer ugentligt.
Familie & Netværk er et skræddersyet, fleksibelt, kortvarigt og systematisk behandlingstilbud.
Målgruppen er børn og unge mellem 6 -17 år, der har en problematisk adfærd, fx med skoleforsømmelser, kriminalitet, psykiatri, isolation, indadvendt/udadvendt adfærd, misbrug, aggressiv adfærd m.v.
Målet med Familie & Netværk er at skabe forbedringer for de udsatte børn og unge i form af bl.a.:
- Forbedrede familierelationer
- Mere stabil skolegang
- Bedre sociale færdigheder og prosociale relationer
- Fravær af misbrug og kriminalitet
Du kan læse mere om Familie & Netværk på Metodecenterets hjemmeside.
Derfor skal du vælge os:
- Først og fremmest tilbyder vi et enormt meningsfuldt arbejde, hvor barnet/den unge/ og det primære netværk er i centrum
- En afdeling, hvor fagligheden er høj og i konstant udvikling.
- Et introduktionsforløb, der strækker sig over længere tids indkøring i metoden, mens man har familier.
- Ekstern supervision
- Fleksible arbejdsforhold
- Gode kollegaer med plads til humor og godt humør
- Mulighed for efter- og videreuddannelse på sigt
- En afdeling med bred og høj faglighed, med en kultur for at give og modtage FEED-BACK.
- Vi arbejder evidensbaseret med kvalitetssikring gennem Metodecenteret, som er vores tætteste samarbejdspartner, hvorfra kompetenceudvikling sker løbende og kontinuerligt.
- Ugentlig vejledning og sparring på barnet/den unges behandlingsmål
- Uddannelse i Metoden Familie & Netværk.
Arbejdet som terapeut:
- Hver terapeut arbejder med 5-6 familier ad gangen.
- Du skal arbejde med både barnet/den unge, familien og netværket – indsatsen i familien foregår i familiens hjem, og i netværket omkring barnet/den unge.
- Du skal engagere de primære omsorgsgivere (oftest forældrene) + andre nøglepersoner i behandlingen – samt overvinde eventuelle barrierer for deres engagement.
- Du har en ressourcefokuseret tilgang til familier, til netværket og til samarbejdspartnere i øvrigt.
- Du skal dokumentere dit behandlingsarbejde via en ugentlig rapport samt en Vedligeholdelsesrapport. Dette introduceres, oplæres og vejledes du løbende i.
- Du skal være fleksibel og kunne arbejde eftermiddag/aften hverdagene, da vi tilpasser os familiernes behov og muligheder, men selvfølgelig i harmoni med eget privatliv.
- Kørekort er påkrævet.
Kvalifikationer:
- En relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. socialpædagog, socialrådgiver el.lign.
- Yderlig kvalificering/uddannelse, relevant socialpædagogisk erfaring i arbejde med familier
- Gerne viden og evt. erfaring med systemisk familieterapi samt kognitiv adfærdsterapi.
- Du er struktureret og god til selvstændigt at planlægge arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdsgange.
- Du har gode samarbejdsevner, du er god til at skabe engagement, du har gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt og du har personlig gennemslagskraft.
- Du har lyst til at modtage feedback og omsætte det i din praksis, og du er god til at opsøge faglig sparring.
- Vi forventer ikke at du på forhånd kan ”det hele”, men vi forventer at du har lyst til at lære at arbejde ud fra Familie & Netværks værdier og metoder.
Nærmere information om stillingen:
Kan fås ved henvendelse til:
Vejleder Louise Nielsen på telefon 25 72 84 46.
Ansøgningsfrist
16. februar 2025 kl. 23.59
Samtalerne bliver afholdt:
Samtaler afholdes den 21.02.2025 på Markedspladsen 4., 7400 Herning 1. sal.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt ny løn.
Ansættelsesprocedure
Stillingen søges elektronisk på http://www.herning.dk/jobs. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og eksamensbeviser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for børn, unge og familier, Markedspladsen, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aedecbd1-10ca-4a57-a031-4bb4d347f728