Team for Ungdomspsykiatri 1, (TUP 1), Skejby og Gødstrup søger 1 afdelingslæge eller 1 overlæge pr. 1.11.2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 1 speciallæge i Børne -Ungdomspsykiatri, der sammen med de øvrige speciallæger i afsnittet vil være med til at varetage og udvikle det ambulante udrednings- og behandlingstilbud på ungeområdet.

Ambulatoriet varetager primært undersøgelse og behandling af unge i alderen 14-18 år (21 år) med ungdomspsykiatriske lidelser. De unge er udviklingsmæssigt i en brydningsperiode, hvor balancen i samarbejdet med den unge og forældrene er vigtig. Lovgivningsmæssigt er der også flere aspekter i spil.

Team for Ungdomspsykiatri 1 dækker 2 matrikler (Skejby og Gødstrup) under 1 afsnitsledelse. Fremmødet er fortrinsvis i Skejby.

Der er endvidere et tæt samarbejde med det andet ungdomspsykiatriske team, TUP 2 og speciallægegruppen dækker opgaver på tværs og i et tæt samarbejde. Endvidere arbejdes vedvarende med harmonisering og udvikling af det tilbud der leveres i de to TUP. I den samlede Børne- Ungdomspsykiatri arbejdes der løbende med fælles udviklingsprojekter, som alle medarbejdere også kan være en del af.

Målgruppen er unge med bl.a. neuropsykiatriske-, affektive-, psykotiske-, svære angstlidelser eller OCD. Der udredes og behandles unge på alle specialiseringsniveauer.

Der er et stort henvisningsantal og deraf et stort afgrænsningsarbejde ud fra hele det diagnostiske spektrum i forhold til, om der er indikation for udredning/behandling i hospitalsregi. Ambulatoriet har et stort udredningsflow men der er samtidig flere behandlingstilbud herunder OPUS for unge med skizofreni samt terapi for angst, depression og OCD til de ptt. der tilhører målgruppen herfor.

Som speciallæge kan man også være en del af det terapeutiske tilbud. Herudover varetages psykofarmakologisk behandling. Afdelingslægen/overlægen indgår i forskellige typer konferenceafholdelse både i forbindelse med udredning og behandling og deltager endvidere i udrednings-, behandlings- og vejledningsopgaver. Som speciallæge inddrages man naturligt i ambulatoriets udvikling og organisering. Ligeledes har man et tæt samarbejde med klinikkens øvrige speciallæger for at sikre den faglige standard, udvikling og arbejdsgange. Speciallægegruppen er velfungerende på tværs af de to TUP. Der er et tæt samarbejde og man udnytter hinandens kompetencer og forskelligheder aktivt, bl.a. til hyppig sparring.

Det tværfaglige samarbejde sikres primært ved tværfaglige konferencer. Speciallægen samarbejder bredt med de øvrige faggrupper (psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, læger i uddannelsesstilling og sekretærer) om patientforløbene og har en vigtig funktion i forhold til at give sparring og sikre opkvalificering.  Speciallægen fungerer ofte som "konsulent" i de patientforløb, hvor der er behov for speciallægevurdering, og har et afgrænset antal egne forløb.

Speciallægen arbejder fortrinsvis i Skejby og speciallægegruppen aftaler hvem, der i en periode har fremmøde i Herning cirka en dag i ugen. Både afd.lægen/overlægen vil indgå i bagvagtsfunktion med tilkaldevagt udenfor almindelig arbejdstid, dog for afdelingslæger med fremmøde i dagtimer i weekenden.

Overlægen vil endvidere være forpligtet til at have særligt fokus på ressourceforbrug/drift og at tage et større ansvar ind i de deraf nødvendige prioriteringer. Endvidere indgår overlægen naturligt i/håndterer særligt komplekse opgaver både klinisk og organisatorisk. Derudover vil overlægen få en særlig rolle i det vedvarende arbejde med faglig ensartethed på tværs af TUP1 og TUP2.

Vi kan tilbyde

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø i speciallægegruppen og i TUP generelt
  • Ugentlig faglig sparring for speciallæger for TUP1 og 2
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter og evt. terapeutisk uddannelse
  • En synlig og tydelig afsnitsledelse med vedvarende fokus på balancen mellem arbejdsopgaver og arbejdstid.
  • Grundig introduktion og sparring til alle nye kolleger, men særligt for dig der evt. er nyuddannet speciallæge

Vi søger 1 speciallæge

  • Med overblik og gode samarbejdsevner
  • Med lyst til at arbejde i et stort ambulatorium med opgaver på kryds og tværs og et stort patientflow
  • Med interesse for faglig udvikling og organisationsforståelse

Vi håber, du er blevet nysgerrig på stillingen og opfordrer til at søge yderligere oplysninger om stillingen hos ledende overlæge Susanne Tangelev via sekretær tlf. 78473210, eller på mail:  susanne.tangelev@psykiatrien.rm.dk eller hos afdelingslæge Maria Sander Jensen, tlf. 20289328.

Ansøger bedes angive, hvilken stilling, der ansøges.

Ansøgningsfrist: 28.08.23.

Ansættelsessamtaler afholdes: 07.09.23, eftermiddag

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2022 5.337 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/team-for-ungdomspsykiatri-1-tup-1-skejby-og-godstrup-soger-1-afdelingslaege-el/wl9dlm/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877114

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook