Sygeplejersker med praksiserfaring søges til nyopstartet almen praksis i Herning - Bliv en del af et engageret team og skab patienttilfredshed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejersker med praksiserfaring søges til nyopstartet almen praksis i Herning pr. 1. november 2024. Arbejdstiden er 30-32 timer ugentligt, klinikken benytter XMO som lægesystem. Timerne fordeles på både for- og eftermiddagstimerne indenfor klinikkens åbningstid, som er mandag til fredag fra kl. 8-16.

Udover sygeplejerskerne er der ansat en speciallæge i almen medicin i klinikken.

Du skal varetage følgende arbejdsopgaver:

  • kontrol af patienter med kroniske sygdomme (diabetes, KOL, hypertension, halvårlige/årlige kontroller i f.m. psykofarmaka m.m.)
  • parakliniske undersøgelser, blodprøver, CRP, EKG, lungefunktionsprøver og urinvejsinfektioner, sårpleje, børnevaccinationer
  • forefaldende arbejde med telefonpasning, journalnotater, medicinbestilling, vareindkøb m.m.

Du har

  • erfaring som konsultationssygeplejerske eller anden erfaring med diabetes, hypertension eller KOL
  • stort fokus på at skabe patienttilfredshed
  • stor ansvarsfølelse og kan bevare overblikket og se muligheder i komplekse opgaver
  • gode samarbejds- og koordineringsevner
  • et positivt sind, hvor humor spiller en vigtig rolle
  • engagement og parathed til personlig og faglig udvikling

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, herunder tilrettelægge konsultationer/opfølgning og at du har mod på at lære nye funktioner, efterhånden som behovet opstår.

Vi ønsker at ansætte to nye kollegaer, der kan varetage både sygeplejeopgaver samt sekretæropgaver. Du skal håndtere opgaver i sekretariatet som telefonvisitation, modtagelse af patienter ved skranken, receptfornyelser, tidsbestillinger, håndtering af klinikkens bilag, bestilling af varer m.v.

Du er engageret, serviceminded og fleksibel og god til at bevare overblikket. Derudover kan du lide at kommunikere med mennesker samt servicere de patienter, der er tilknyttet lægehuset. Vi tilbyder et udadvendt job med mange menneskelige kontakter. Du vil indgå i et team, hvor godt samarbejde går hånd i hånd med en høj faglighed og gode kollegaer. 

Samtaler afholdes i uge 39 2024. Du bedes angive i din ansøgning/emnefeltet, at det er jobbet i Herning, du søger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

MedAssist ApS, Murervej, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107784

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook