Sygeplejerske til Team for ADHD - Regionspsykiatrien Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider i Team for ADHD og søger derfor to engagerede sygeplejersker til vores fagligt stærke, tværfaglige og velfungerende team, hvor alle input i relation til patientens behandling vægtes lige højt. Brænder du for at arbejde med mennesker med ADHD, er det derfor dig, vi mangler.

Der er tale om både en fast stilling og et vikariat frem til 31. december 2025; begge på 37 timer pr. uge med arbejdssted i Gødstrup og med tiltrædelse den 1. august 2024 eller efter aftale.

I Team for ADHD ser vi det hele menneske, identificerer ressourcer, begrænsninger og eventuel komorbiditet. Vi arbejder netværksorienteret og samarbejder med patienten om at lægge en plan for behandlingen, som indeholder mål, plan for sygeplejen – herunder psykoedukation - tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde, inddragelse af pårørende og medicinsk behandling.

Vi tilbyder:

  • Fokus på faglig kvalitet og kompetenceudvikling med sygeplejefagligt forum hver 2. måned, tværfaglig supervision og -temadage samt mulighed for kurser
  • Introduktionsprogram og mentorordning, herunder grundig introduktion til teamet og arbejdsopgaverne
  • Komplekse, spændende og meget afvekslende sygeplejefaglige opgaver i et team med rummelighed, "højt til loftet" og stort fokus på trivsel
  • Et selvstændigt og inspirerende job med stort fokus på tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for tilrettelæggelse af egen arbejdstid og planlagte hjemmearbejdsdage
  • Et godt arbejdsmiljø og gode erfarne kolleger med lyst til samarbejde, kollegial sparring, -refleksion og udvikling
  • Motorvej, tog og bus lige til døren samt fri kaffeordning

Din profil

  • Kompetent og fagligt velfunderet sygeplejerske med min. 2 års klinisk erfaring med psykiatrisk sygepleje og gerne kendskab til ADHD-behandling
  • Gerne specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje; psykiatrisk/social/sundhedsfaglig diplomuddannelse; anden relevant videre- eller efteruddannelse, men dette er ikke et krav
  • Viden om, og gerne erfaring med, differentialdiagnostik, psykofarmakologisk behandling, psykoedukation samt udredningsopgaver i form af PSE og DIVA-5
  • Kan selvstændigt planlægge, strukturere, prioritere og varetage individuelle patientforløb og tage initiativ til tværsektorielt samarbejde
  • Gode samarbejdsevner, lyst til at bidrage med egne refleksioner på konferencer med henblik på at sikre høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø
  • Lyttende og nysgerrig samt med mod på at tænke kreativt for at støtte patienten i at nå sine mål for behandlingen
  • Positiv indstilling til arbejdet og opgaverne samt lyst til stor kontaktflade
  • Lyst til – sammen med kollega - at varetage gruppebehandling 
  • Gode kommunikative evner, såvel i tale som på skrift
  • IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
  • Kørekort, da vi prioriterer afholdelse af netværksmøder i patientens hjemkommune

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte koordinator Sara Heldgaard på tlf. 2113 9706 eller oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 4024 0183.

Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde d. 26. maj.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet d. 30. maj.

 

Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter. 

Vi bor i nye, flotte rammer 
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5.000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse 
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

 Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. 

Læs mere om os 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook