BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sengeafsnit for Ældresygdomme, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Har du lyst til at arbejde på et tværfagligt afsnit med sygeplejersker, social –og sundhedsassistenter, fysio –og ergoterapeuter, læger, lægesekretærer og serviceassister, der sammen løser opgaverne hos os? Har du lyst til at blive modtaget af en personalegruppe, der elsker at få nye kollegaer, har fokus på faglighed, og som sætter en ære i at passe godt på hinanden og have det godt og sjovt sammen? Afsnittet har det seneste år mere end fordoblet sengeantal og medarbejderstab, og vi har plads til flere.
Når vi passer godt på hinanden, kan vi passe godt på patienterneVi modtager vores patienter direkte fra Akutmodtagelsen. Vores patientkategori er de geriatriske patienter med medicinske og/eller sociale problemstillinger. Derudover modtager vi også geriatriske patienter med hoftenære frakturer.
Du vil derfor hos os tilegne dig kompetencer inden for akutte tilstande, medicinsk sygepleje, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, præ- og postoperativ sygepleje og de helt grundlæggende sygeplejeopgaver.
Få her et indblik i, hvordan det er at være ansat hos os:
Elena Mikkelsen: Trivsel og ansvar - Region Midtjylland (23video.com)
Stillings og funktionsbeskrivelse
En god og tryg start
Uanset om du er en erfaren eller nyuddannet sygeplejerske, vil du få et introduktionsprogram, der er tilrettet lige præcis til dig, dine kompetencer og behov.
Hvis du er nyuddannet, vil du blive tilbudt en introduktionsstilling
I en introduktionsstilling tilbydes du et individuelt introduktionsprogram, tæt følgeskab af vores introduktionsansvarlige sygeplejerske, oplæring i trygge omgivelser samt mulighed for udeophold hos en af vores samarbejdspartnere. Derudover vil du blive tilbudt coaching. Vores erfaring viser, at dette er med til at give vores sygeplejersker et godt fundament og sikre en høj faglig kvalitet.
Læs mere her om introduktions- og oplæringsstillingerne på Regionshospitalet Gødstrup:
Modulopbygget introduktions- og oplæringsstillinger, RHG
I denne artikel kan du møde Katrine, der er ansat i en introduktionsstilling:
Katrine arbejder i en introstilling: "Jeg har altid en at spørge til råds"
Har du lyst til en rundvisning i vores skønne afsnit - eller måske prøve at komme og se, hvordan vi arbejder, eller har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Lindschouw på tlf. 40235758.Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer men med mulighed for reducering af timeantal f.eks. ved afspadsering af tillæg, hvilket aftales individuelt. Vi arbejder dag/aften eller dag/nat, hver 3.weekend i 8 timers vagter og du vil have mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan.
Ansøgningsfrist: 1. november 2023, samtaler afholdes løbende. Ansættelse er pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915368