Sygeplejerske søges til barselsvikariat på Toftebo Centret i Herning

dato

Er du på udkig efter et NYT JOB, hvor du kan gøre en markant forskel, og hvor du kan bringe alle dine faglige og personlige kompetencer i spil, så kom og vær med på holdet af dedikerede medarbejdere, der hver dag møder beboerne med faglighed, værdighed og engagement.

Toftebo Centret ligger i Hammerum ved Herning. Vi har 55 plejeboliger, hvoraf de syv er midlertidige pladser, og de 17 af boligerne ligger i 2 skærmede enheder. Derudover er der tilknyttet 10 ældreboliger, der ligger i tæt tilknytning til Toftebo Centret, og hvor personalet på Toftebo varetager alle plejeopgaver, der er visiteret til disse beboere.

Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat, til besættelse snarest muligt, og frem til 31. december 2025.

Du vil være fast tilknyttet vores somatiske afdeling, hvor der dels er 6 midlertidige pladser og dels 32 almindelige plejeboliger. I personalegruppen er der yderligere en sygeplejerske, samt et stort og godt hold af sosu-assistenter og hjælpere, samt nogle ufaglærte.

Du vil som sygeplejerske også have opgaver i demensafdelingen, idet husets 4 sygeplejersker bruges på tværs i huset.

Vi arbejder målrettet med Marte meo og den personcentrerede omsorg. Relations arbejdet er et vigtigt fundament i samarbejdet med både beboere og pårørende.

Din stilling vil, ud over almindelig grundlæggende pleje, indeholde:

  • Udvikling af det faglige og tværfaglige samarbejde
  • Planlægning, koordinering og udførelse af sygeplejen på plejecenteret
  • Formidling, rådgivning og vejledning i sygeplejeindsatser til teamets medlemmer
  • Medansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af plejen.

Vi forestiller os at du:
  • Brænder for sygeplejen til vores ældre beboere, og lægger vægt på den grundlæggende pleje
  • Har erfaring med demensområdet, eller har lyst til at dykke ned i området.
  • Har overblik og er synlig
  • Mestrer dialog og konflikthåndtering
  • Har flair for dokumentation
  • Motiveres af udfordringer og ser muligheder
  • Indgår positivt i det daglige samarbejde omkring beboere og pårørende
  • Er nysgerrig og har mod til at sætte egen praksis i spil
  • Er en aktiv del at et teamsamarbejde, og har glæde og humor med på jobbet

Arbejdstid og timetal
Din stilling er dagvagter, og med weekendvagt hver 4. weekend.

Der er tale om en stilling på 37 timer, men vi er en fleksibel arbejdsplads, så hvis du ønsker et lavere timetal, er der mulighed for det.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere snak omkring stillingen, og evt. et besøg på Toftebo.
Kontakt gerne centerleder Lene Ravnholt, mail tof4r@herning.dk eller telefon 22 53 04 29.
Eller afdelingsleder Mimi Fisker Rønhoff, mail tof5m@herning.dk eller telefon 20 70 60 72.

Ansøgningen sendes elektronisk senest fredag den 21. februar kl. 8.00.

Vi læser ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din afsted.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Toftebo Centret, Elmegade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7a01c7bc-c574-41b5-8a38-9d491b2caefa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook