BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
1 sygeplejerske med særlige kompetencer inden for foto og fluozin angiografi undersøgelse af øjenpatienter og viden i AMD forløb søges pr. 15. oktober 2023
Vi er kommet godt i gang på vores nye hospital, Regionshospitalet Gødstrup, og søger en sygeplejerske i en fast stilling på 33,5 timer pr uge.
Vi søger en sygeplejerske, der har erfaring inden for øjenområdet – og er fascineret af specialet ligesom os. Det er vigtigt, at du kan drage omsorg for det hele menneske i korttidsforløb, selvom fokus er på et lille område, nemlig øjet.
Stillingen er vagtfri. Arbejdstiden er mandag til fredag i tidsrummet 7.30-15.30.
Om afdelingen
Øjensygdomme på Regionshospitalet Gødstrup udgør sammen med Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital Region Midtjyllands tilbud inden for øjenspecialet i hospitalsregi.
Afdelingen består af Øjenklinik og Øjenklinik for Nethindesygdomme samt Øjen Ambulant Kirurgi på Regionshospitalet Gødstrup og Øjenklinik i Center for Sundhed i Holstebro.
Vi modtager elektive og akutte patienter med henvisning fra egen praktiserende øjenlæge eller patienter, henvist internt på Regionshospitalet Gødstrup. Vi modtager fortrinsvis patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland, og de fleste undersøgelser, behandlinger og operationer i afdelingen varetages ambulant.
Du kan læse mere om Afdelingen for Øjensygdomme her: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/ojensygdomme/
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Sygeplejerskernes arbejdsopgaver er mangeartede og rummer dels selvstændige sygeplejefunktioner samt assistance ved operationer og undersøgelser.
Vi kan tilbyde:
- Oplærings- og introduktionsprogram.
- Tværfagligt samarbejdsmiljø med læger, sekretærer, optometrister, ortoptist og serviceassistenter.
- En varieret og dynamisk arbejdsdag med mange forskellige subspecialer.
- En flok stærkt engagerede kolleger holdt sammen af et godt socialt miljø.
Vi søger en sygeplejerske, som:
- Har en bred klinisk erfaring indenfor øjenspecialet
- Er løsningsorienteret, god til lytte og har et positivt livssyn.
- Ønsker at arbejde i en organisation, der er dynamisk og til tider uforudsigelig.
- Har flair for teknik samt instrumentelle kompetencer.
- Har teamånd, gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet.
- Er mødestabil og fleksibel.
- Er bevidst om at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Arbejder med fokus på kvalitet og tænker naturligt patient- og pårørendeinddragelse ind i sygeplejen.
- Har gode IT-kompetencer, da vi arbejder i 2 IT-systemer.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller ved at kontakte chefsygeplejerske Dorte Banner Pedersen på tlf. 29638960, e-mail: Dorte.Banner@rm.dk
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge stillingen online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV
Ansøgningsfrist tirsdag d 10. oktober 2023
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d 11. oktober 2023 kl. 8.00
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919227