Sygeplejerske med specialfunktion , Sengeafsnit for Blodsygdomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gå på opdagelse i et virkeligt spændende speciale?

I Sengeafsnit for Blodsygdomme søger vi en sygeplejerske med specialfunktion. I tæt samarbejde med oversygeplejersken vil sygeplejerske med specialfunktion varetage specifikke administrative og udviklende opgaver kombineret med klinisk arbejde. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt fra 1. november 2023 eller efter nærmere aftale. Der kan træffes aftale om afspadsering af udvalgte tillæg, da det er vigtigt for os, at der er god balance mellem familie-, fritids- og arbejdsliv. Stillingen er med skiftende vagter - primært dag/aften eller dag/nat samt weekendvagt hver 3. weekend (8-timers vagter).

Hvem er vi?

Vi er en gruppe af såvel ældre som yngre kollegaer, hvor erfaringsniveauet spænder bredt, og netop det er en af vores styrker. Vi ynder, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi sætter en stor ære i at hjælpe og sparre med hinanden. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi med godt humør, smil og en positiv indstilling skaber det bedste arbejdsmiljø for hinanden til gavn for vores patienter.

Afsnittet har specialefunktion for de hæmatologiske patienter fra det vestlige optageområde i Region Midtjylland (Vestklyngens kommuner samt Skive, Viborg og Silkeborg kommuner). Afsnittet har 16 sengepladser, hvor vi udreder, behandler og plejer patienter med hæmatologisk sygdom i alle faser af deres forløb. Forløbene er ofte langvarige og komplicerede, og enkelte patienter har dele af deres palliative forløb i afsnittet. Afsnittet modtager såvel akutte som elektive patienter.

Sygeplejen er organiseret som tildelt patientpleje i en teambaseret plejeform. Det giver mulighed for vejledning og sparring knyttet til sygeplejen samt mulighed for at bistå hinanden med praktiske opgaver og en sikker guidning ind i specialet.

Til afsnittet er der tilknyttet Klinik for Blodsygdomme med ca. 12.000 ambulante besøg pr. år. Der er et tæt samarbejde mellem sengeafsnit og klinik om at skabe gode, sammenhængende og veltilrettelagte patientforløb.

Vi lægger vægt på at vores nye kollegaer har følgende kvalifikationer:

  • Lyst til administrative og udviklende opgaver i kombination med klinisk arbejde.
  • Erfaring med det hæmatologiske speciale er en fordel, dog ikke et ultimativt krav. Vi oplærer dig naturligvis i specialet.
  • Beslutningsdygtig, naturlig gennemslagskraft og evner at formidle med klare budskaber.
  • Udviklingsorienteret, engageret og mestrer både det mono- og det tværfaglige samarbejde.
  • Opsøger viden og formår at dele viden med kollegaer.
  • Overblik og handlekraft, også i pressede situationer, og i stand til at prioritere opgaverne.
  • Evner at se udfordringer og muligheder frem for begrænsninger og påvirker andre med denne holdning.
  • Er mødestabil, har en høj arbejdsmoral og vægter ansvarlighed og ordentlighed højt.

 

Hos os kan vi byde på:

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver med stor mulighed for selvstændighed i arbejdet.
  • Stor mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.
  • Introduktions- og oplæringsprogram vil blive tilrettelagt ud fra dine behov. Det forventes, at du gennemfører kursus i medicinsk kræftbehandling, hvis du ikke har det i forvejen. Du tilbydes desuden deltagelse i relevante kurser, netværksmøder, temadage, fyraftensmøder o.l. 
  • Stabile og højt kvalificerede kollegaer med stort fagligt engagement.
  • Et afsnit, hvor vi konstant har fokus på kvalitet og det gode patientforløb.
  • Et afsnit, hvor etik, kommunikation, relationer og høj faglighed vægtes højt i det daglige arbejde med patienter, pårørende og kollegaer samt med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor den tværfaglige indsats er vigtig.
  • Et afsnit, hvor humor har en fast plads i hverdagen.

Stillings og funktionsbeskrivelse: her

Mere om os

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, så kontakt meget gerne oversygeplejerske Malene Holdgaard på tlf. 78431589/28560984 eller via mail på malehold@rm.dk.

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup  https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag 22. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler holder vi løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923317

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook