Studiejob som SOME medhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Studiejob som SOME medhjælper i det nye år
Har du styr på sociale medier, et grafisk blik og vil du være med til at samarbejde om at fortælle gode historier fra Ældreområdet? Så søg jobbet som studentermedhjælper her hos os!

Vi tilbyder et samarbejde, hvor du både skal arbejde selvstændigt og arbejde sammen med andre. Med din SOME viden bidrager du til at rekruttere elever, medarbejdere og vikarer til ældreplejen i Herning Kommune. Du får mulighed for at prøve dig og måske din uddannelse af og få et spændende job på CV’et.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • ansvar for contentplan, produktion og udvikling af visuelt og skriftligt content til @Fagligehaender (Facebook, Instagram, hjemmeside)
  • udvikling og pleje af SOME ambassadør-netværk
  • simple grafiske opsætninger, præsentationer mv.
  • sparring og udvikling, ved at bringe SOME i spil i teamets opgaveløsning af rekruttering og fastholdelse.

Om dig
Som person er du kreativ, nysgerrig og opsøgende. Du er god til at sætte dig ind i målgruppens behov. Du kan arbejde struktureret og selvstændigt, og du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du er vant til at begå dig på diverse sociale medier, er nysgerrig på de nyeste tendenser og vil gerne prøve nye ting af.

Vi tilbyder
  • et studierelevant job med fleksible arbejdstider, som tilpasses dit studie
  • en spændende og varieret arbejdsplads med masser af medansvar og praktisk erfaring
  • samarbejde med mange forskellige aktører
  • arbejdsplads og PC stillet til rådighed
  • gode kollegaer og en uformel omgangstone.

Du bliver ansat i Staben for Sundhed og Ældre – vi er en afdeling med 25 medarbejdere og har til huse i Den gamle Musikskole, Bethaniagade 3b. Vi forventer gennemsnitligt timetal på 12-15 timer om ugen. Din arbejdstid kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation.

Vi hører gerne fra dig senest torsdag den 14. december 2023, hvor ansøgningsfristen udløber. Vi forventer at holde samtaler i uge 51. Du starter jobbet hurtigst muligt, gerne i januar 2024.

Er du blevet nysgerrig på os og har du spørgsmål til stillingen, så ring og hør mere ved Rekrutteringskonsulent, Lisbeth Munk, på telefon 20 72 34 11.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949868

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook