Studentermedhjælper til Retten i Herning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stud.jur. til Retten i Herning

Har du lyst til et spændende studiejob i en organisation med stor samfundsmæssig betydning?

Vi søger en jurastuderende, der i første række efter oplæring skal hjælpe til med at afvikle notarforretninger. Er der behov i rettens andre afdelinger og tid til overs, kan der også være mulighed for at udføre andre arbejdsopgaver. Du vil få en del kontakt til rettens brugere, og vi forventer, at du varetager opgaverne med stor ansvarlighed og selvstændighed.

Retten i Herning er en af landets 24 byretter. Vi er cirka 50 ansatte fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere, elever og servicevagter. Vi har fire afdelinger: retsafdelingen (civile sager, straffesager og familieretlige sager), fogedretten, skifteretten og informationen.



Hvad skal du arbejde med:

Din primær opgave er selvstændigt at afholde notarforretninger. Notarforretningerne kan være på kontoret og i særlige tilfælde på folks egne adresser. I sidstnævnte tilfælde vil retten sørge for din transport, hvis du ikke selv har bil.

Efter behov i de andre afdelinger, skal du hjælpe til med at forberede sager og lave koncepter til rettens dommere og andre jurister.



Vi forventer at du:

  • har afsluttet 1. år på studiet og har minimum 1 år tilbage af dine studier
  • er en dygtig og målrettet jurastuderende
  • er god til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
  • har et godt humør og gode samarbejdsevner
  • er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil


Arbejdstid:

Vi tilbyder en ugentlig arbejdstid på op til 10 timer. I perioder med særlig belastning op til 15 timer. I eksamensperioder vil der være mulighed for færre timer.



Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.

Du aflønnes med det faktiske antal arbejdstimer. Timelønnen udgør for tiden 132,84 kr. pr. time.

Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængig af dine studier.



Hvor skal du sende din ansøgning hen?

Du skal indsende din ansøgning, et karakterblad over resultater ved beståede eksaminer på din uddannelse samt CV elektronisk via vores rekrutteringssystem på Retten i Hernings hjemmeside. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen "Søg stillingen" nederst på siden.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 8. marts 2024.

Vi opfordrer alle, der er interesseret og kvalificeret til at søge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12.



Hvor finder du flere oplysninger?

Du kan få yderligere oplysninger om Retten i Herning på vores hjemmeside www.domstol.dk/herning.

Du er også velkommen til at kontakte funktionschef Gitte Bækgaard, tlf. 99686049 eller funktionschef Karin Haisler, tlf. 99686009.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Retten i Herning, Haraldsgade , 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994425

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook