Studentermedhjælper til kultur som sundhedsfremme med fokus på sang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SUNDHEDSFAGLIG STUDENTERMEDHJÆLPER
Sangens Hus søger en studentermedhjælper til udviklings- og forskningsprojekter indenfor kultur som sundhedsfremme med særlig fokus på sang. Opgaverne er bredt folkesundhedsfaglige, organisatoriske og administrative.

HVEM ER VI?
Sangens Hus er en national kulturinstitution, som har til formål at fremme sangen i Danmark. Sangens Hus har ca. 20 medarbejdere og 28 lokale sangkraftcentre, der sikrer en landsdækkende indsats. Sangens Hus udvikler og gennemfører en lang række sangindsatser, der fremmer læring, trivsel og fællesskaber på daginstitutionsområdet, i folkeskolen, i specialtilbud, blandt ældre, blandt udsatte, i familier, for patienter og meget mere.

DINE ARBEJDSOPGAVER
Du vil blive ansat i Sangens Hus’ sekretariat i vores program for sang og sundhed. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og kan fx inkludere forsknings- og analyseopgaver, herunder litteratursøgning, udarbejdelse af spørgeskemaer, transskribering, databehandling mm., planlægning og koordinering af møder, videnformidling, processtyring samt diverse opgaver af mere praktisk karakter.

HVEM ER DU?
Du er studerende på en sundhedsfaglig eller samfundsfaglig uddannelse, og du har interesse for samspillet mellem kultur og sundhed. Du har kvalitative såvel som kvantitative kompetencer med fra din uddannelse. Vi forestiller os, at du er i den sidste del af din bacheloruddannelse eller i starten af kandidaten. Du er god til at arbejde selvstændigt og til at håndtere mange forskellige arbejdsopgaver. Som studentermedhjælper i Sangens Hus bliver du en del af en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer.

ANSÆTTELSESFORHOLD
Arbejdstid er 15 timer/uge, som kan tilrettelægges fleksibelt. Arbejdet kan udføres fra kontorlokaler i Herning/Frederiksberg eller hjemmefra. Opstart snarest muligt.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfristen er løbende. Ansøgningen sendes til lsk@sangenshus.dk, mrk. ´Studentermedhjælper´. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder Lasse Skovgaard på lsk@sangenshus.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sangens Hus S/I, Nørregade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055168

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook