Herning Kommune søger en engageret, kreativ og nysgerrig studentermedhjælper gerne med interesse for bl.a. bæredygtighed, kommunikation og uddannelse.
Er du løsningsorienteret og selvstændig med interesse for den bæredygtige omstilling, uddannelse, skole- og virksomhedssamarbejde?
Dine opgaver
- Sætte dig ind i specifikke bæredygtige områder i forhold til kommunen
- Skrive artikler og mindre tekster til intranettet for kommunen
- Ansvar for vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside
- Grafiske opsætninger, præsentationer mv.
- Diverse ad hoc-opgaver
Om dig
Du kan arbejde struktureret og selvstændigt og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk. Derudover skal du være løsningsorienteret og være i stand til at sætte dig ind i nyt stof, der kan være datatungt. Du skal have lyst til at lære at arbejde med opsætning af hjemmesider. Du er god til at få idéer og forstå at ramme målgruppen indholdsmæssigt.
Du er formentlig studerende i Herning og har interesse for den bæredygtige agenda.
Vi tilbyder
- Et studierelevant job med fleksible arbejdstider, som tilpasses dit studie
- En spændende og varieret arbejdsplads med mulighed for selvstændigt ansvar
- Samarbejde med mange forskellige aktører
- Arbejdsplads og PC stillet til rådighed
- En uformel og humoristisk omgangstone.
Du bliver ansat i afdelingen Erhverv & Uddannelse – vi er et team på 11 og en del af forvaltningen By, Erhverv og Kultur.
Arbejdsstedet er rådhuset i Herning. Stillingen vil have et forventet gennemsnitligt timetal på 8-12 timer om ugen.
Din arbejdstid vil hovedsageligt ligge inden for Rådhusets åbningstider, men kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie.
Hjemmearbejde er en mulighed, når du er inde i opgaverne.
Vi forventer, at du har mindst 1,5 år tilbage af dit studie, gerne mere.
Ansøgningsfrist
31. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.
Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte følgende
- Rasmus Svenstrup, mobil 93 59 54 51 eller
- Lone Thomassen, mobil 22 32 82 99
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
By, Erhverv og Kultur, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/98bfc09d-518b-4b46-9c55-5a3e72e1711c