BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der bliver flere og flere spændende og interessante arbejdsopgaver i den kommunale sygepleje. Er du uddannet sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde i den kommunale sygepleje? Kunne du tænke dig at blive tilknyttet en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde, humor og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt?
Vi har en fast stilling ledig til besættelse senest den 1. september 2024 – eller efter aftale.
Om stillingen og dig
Jobbet er både spændende og udfordrende og rummer flere muligheder. Den kommunale sygepleje forandres med større kompleksitet.
Ud over at udføre sygepleje, visiterer og disponerer du selv sygeplejeydelser. Dette stiller krav om struktur, overblik og disciplin i forhold til arbejdsdagen. Vi arbejder med vidtspændende sygeplejeopgaver og alle dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil. Fra de komplekse til de instrumentelle, fra de koordinerende til de akutte. Vi arbejder tværfagligt, rehabiliterende og forebyggende.
Vi forventer, at du er professionel og fagligt velfunderet. Du skal udvise engagement og tage klinisk lederskab i borgerforløb. Samtidig vægter vi, at du har et humoristisk og positivt menneskesyn.
Dine nye kollegaer vil være ansvarsbevidste, fleksible, arbejder med høj faglighed og er hjælpsomme. Det samme forventer vi af dig. I Sygepleje Nord hjælper vi hinanden, ligesom vi også prioriterer faglig refleksion, sparring og vidensdeling. Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejder bevidst med psykologisk tryghed.
Stillingen er blandet dag- og aftenvagter med arbejde hver 3. eller 4. weekend. Vi har mødested i Sundhedscenteret Østergade 5 i Aulum.
I Sygepleje Nord er dagvagten inddelt i 3 teams med 10 ruter. Derudover har vi 3 sygeplejeklinikker – Aulum, Sunds og Vildbjerg. I aftenvagten møder der 3 sygeplejersker.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med hjemmeplejen, Herning Kommunes Akutteam, Private leverandører, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Vi tilbyder dig en grundig introduktion.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Jani Sørensen på mobil 29 36 66 72.
Tiltrædelsesdato
1. september 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Søndag den 21. juli 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 25. juli 2024.
Ved samtalen deltager FTR Sofie D. Brouv, AMR Mary-Ann Johansson og distriktsleder Jani Sørensen
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Jobbet krævet kørekort B samt autorisation som sygeplejerske.
Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygepleje, Vestergade, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072998