Spændende stilling som hjælper på moderne plejecenter Lindegården - Skab meningsfulde hverdage for beboere og udvikl dig sammen med engagerede kolleger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter den helt rette medarbejder, der sammen med vores dygtige og engagerede personalegruppe, kan skabe en meningsfuld og værdig hverdag for vores beboere. Har du interesse i arbejdet med elever er det en stor fordel. Det er muligt at tage vejleder uddannelsen, hvis ikke du har den.
Plejecenter Lindegården er et stort hus med mange varierende opgaver, så drømmer du om et spændende job, hvor du kan udvikle dig og få nye udfordringer – så er det dig, vi søger. Her er plads til både nyuddannede og erfarne medarbejdere.

Stillingen er på 28-32 timer/uge i dag- og aftenvagter, med weekendarbejde hver 3. weekend + 1 ekstra weekend hver 12. uge. Har du ønske om at arbejde hver 2. weekend, er det også en mulighed.

Plejecenter Lindegården består af 102 moderne plejeboliger fordelt på fire blokke. Alle beboere har hver deres helbredsmæssige udfordringer og derfor helt forskelligt behov for støtte, omsorg og praktisk hjælp.

Vi tilstræber, at Lindegården skal være et dejligt sted at bo, derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt samarbejde.
På Lindegården har vi i mange år arbejdet med Marte Meo metoden. Metoden er medvirkende til at fremme samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer. I 2019 blev Lindegården Marte Meo certificeret og du skal derfor igennem et Marte Meo forløb inden for de første måneder af din ansættelse.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, gerontopsykiatri, farmaceut, demenskonsulenter og læger. Du vil dagligt arbejde tæt sammen med sygeplejersker, assistenter, social- og sundhedshjælpere, studerende indenfor alle faggrupper og ufaglærte afløsere.

Vi forventer, at du som hjælper:

  • Kan arbejde selvstændigt og værdsætter et godt samarbejde kolleger i mellem
  • Har gode kommunikative evner og kan dokumentere efter gældende retningslinjerne.
  • Kan skabe relationer præget af respekt, gensidighed og anerkendelse.
  • Er initiativrig i forhold til tiltag, der fremmer et godt hverdagsliv.
  • Kan samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Er stabil, rolig og kan agere med overblik i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Er kontaktperson for en gruppe beboere sammen med en kollega.
  • Er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, gennem positiv dialog og samarbejde.

Vi kan tilbyde dig:
  • En alsidig og spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling.
  • En arbejdsplads hvor vi har fokus på kerneopgaven.
  • Mulighed for sparring i hverdagen og på ugentlige gruppemøder.
  • Plads til og respekt for forskellighed.
  • En god introduktion, opfølgning og løbende undervisning.
  • Introduktion til og oplæring i Marte Meo metoden.
  • Fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.
  • Åbenhed, imødekommenhed og hjælpsomhed.

Tiltrædelsesdato
1. september 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
18. august 2024, samtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger
Du er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Bak på telefon 96 28 56 05/ lipgbn@herning.dk eller afdelingsleder Maja Christensen på telefon 96 28 56 03 / mail lips4@herning.dk

Læs gerne om Lindegården på vores hjemmeside

Ansøgningsfrist
18. august 2024

Tiltrædelse: 1. september 2024 eller efter aftale

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet Lindegården, Lindegårdsvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook