BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Spændende job som voksenunderviser på FVU og AVU.
Da en af vores lærere har fået andet arbejde, søger vi en lærer til at undervise på fortrinsvis FVU-niveau (forberedende voksenundervisning). Vi søger en lærer, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores tilbud til målgruppen og præge kulturen på afdelingen. Vi har brug for en lærer der kan undervise i ét eller flere af fagene: FVU-dansk, FVU-start, OBU og gerne i kombination med andre relevante AVU-fag. Undervisningen vil primært forekomme på ordinære hold, men undervisning på virksomheder kan også forekomme. Skriv gerne hvilke øvrige fag du evt. kan undervise i. Du skal også have interesse i at fungere som SPS-vejleder (specialpædagogisk støtte) primært på vores hf-afdeling.
Vi forventer at,
- du er en dygtig underviser, som brænder for målgruppen (primært to-sprogede voksne)
- du er god til at se muligheder, er fleksibel og trives i en til tider omskiftelig hverdag
- du er pragmatisk og humørfyldt
- du er god i støtte- og vejledningssituationer
- du kan se en spændende udfordring i at samarbejde med virksomheder om undervisningsopgaver
- Du har FVU- eller OBU-efteruddannelse eller er villig til at tage de nødvendige moduler.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Aftenarbejde vil forekomme.
Tiltrædelse: 1. november eller snarest derefter.
Om skolen
Herning HF & VUC har en meget bred målgruppe af unge og voksne elever og kursister. Det præger vores kultur. Vi er stærkt optaget af balancen mellem faglighed og rummelighed, og hvordan vi styrker læringen hos den enkelte. Vi har en kompetent og velfungerende medarbejderstab, der alle brænder for at skabe en god skole for vores elever og kursister. Vi har ca. 650 årselever og 100 medarbejdere. Vi har områdets største hf-afdeling med ca. 400 HF-elever. Vores AVU og HF-enkeltfagsafdelinger tæller 250 kursister.
Skolen lægger vægt på rummelighed, faglighed og mangfoldighed, og vores målsætning er at skabe en skole, hvor unge og unge voksne i et anerkendende miljø får mulighed for udvikling, dannelse og uddannelse.
Vi forventer, at du har et ønske om at indgå i et uddannelsesmiljø, hvor teamsamarbejde og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Du har pædagogisk engagement og lysten til at være sammen med både voksne og unge mennesker.
Du kan finde yderligere information om skolen på hjemmesiden www.herninghfogvuc.dk
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte rektor Anne-Mette Thorøe, amt@hhfvuc.dk, telefon: 27146880.
Alle interesserede uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
Ansøgningsfrist: 12/10 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24/10
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herning HF og VUC, Brorsonsvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920735