Socialrådgiver til Ungevejledningen i Herning - 2 vikariater

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ungevejledningen i Herning søger 2 socialrådgivere der brænder for at arbejde med unge med forskellige udfordringer. Vi søger til 2 vikariater, hvoraf det ene er et barselsvikariat og det andet vikariat er tidsbegrænset.
Har du et brændende ønske om at kombinere din socialfaglige viden med din lyst for at skabe håb og tro på egne evner hos de unge du arbejder med? Så må du gerne nærlæse dette stillingsopslag.

Vi søger en socialrådgiver, som vil arbejde med uddannelsesparate og aktivitetsparate unge mellem 18 og 25 år, herunder unge med funktionsnedsættelser.
I Ungevejledningen arbejder vi værdibaseret med fokus på tværfaglighed og samarbejde. I afdelingen er der rådgivere, uddannelsesvejledere, mentorer, botrænere/bostøtter, ungevejledere med flere, som alle arbejder helhedsorienteret for at understøtte de unge på deres vej mod uddannelse eller arbejde. Vi arbejder udover Beskæftigelsesloven, også med Servicelovens § 85 (bostøtte), til de unge der har brug for støtte i eget hjem.

Fælles:
De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rådgivning efter beskæftigelsesloven for unge mellem 18 og 25 år
  • Helhedsorienteret og tværgående sagsbehandling i tæt samarbejde med Uddannelsesvejledere, mentorer, ungevejledere og eksterne partnere
  • Motivere og visitere unge til relevante tilbud

Vi søger en kollega der:
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Ser samarbejde og inddragelse af relevante samarbejdspartnere og kolleger som omdrejningspunktet for god sagsbehandling
  • Er team orienteret og trives i en organisation med flad ledelsesstruktur
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner, mundtligt såvel som skriftligt
  • Er struktureret og god til at koordinere ud fra et helhedsperspektiv
  • Kan arbejde fleksibelt i en til tider uforudsigelig hverdag
  • Udviser imødekommenhed og respekt i omgangen med unge
  • Er god til brugen af IT, gerne kendskab til Momentum
  • Har bil til rådighed

Vi tilbyder:
  • 37 timer pr. uge indenfor kommunens åbningstider, med flekstid
  • Et dynamisk og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor engagementet er højt og hvor trivsel/arbejdsglæde er nøgleord
  • Et fleksibelt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor vi vægter at opgaverne løses i fællesskab på tværs af faggrupper
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Stillingerne er ledige til besættelse den 1. marts 2024.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rådgiver/Fagspecialist Helle Lindberg, telefon 21 26 51 54 eller socialrådgiver og TR Tina Vestergaard på telefon 20 75 08 04.

Ansøgningsfrist:
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside senest torsdag den 25. januar 2024 kl. 12.00. Samtalerne afholdes mandag den 29. januar 2024.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ungevejledningen, Godsbanevej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook