Socialpædagog med roligt nervesystem og stærk mentaliseringsevne
Motiveres du af at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og til at skabe et godt liv for børn og unge? Har du et roligt nervesystem og en stærk mentaliseringsevne? Har du lyst til at være en del af et bo- og aflastningstilbud for børn og unge i alderen 5-18 år, hvor din faglige viden og forslag til udvikling er velkommen? Så håber vi at du har lyst til at være vores nye pædagog på Agerbo.
Som pædagog på Agerbo, bliver du tilknyttet en primær gruppe, hvor vi arbejder med børn og unge med autismespektrumforstyrrelse, ADHD samt gennemgribende udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Du har god mulighed for at fordybe dig i arbejdet med det enkelte barn/ung, og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med andre dygtige pædagoger.
Vi søger pædagoger til vores aflastningsgruppe.
I vores aflastningsgruppe har vi plads til op til syv børn ad gangen. Gruppen henvender sig til børn og unge med forskellige andre og funktionsniveauer, hvilket stiller krav til individuel tilpasning og pædagogisk fleksibilitet.
Hverdagen i gruppen er præget af faste og genkendelige rutiner, som skaber forudsigelighed og ro for det enkelte barn. Aktiviteter og dagsprogram planlægges med udgangspunkt i det enkelte barns behov og trivsel, og der lægges vægt på at skabe en meningsfuld og stabil hverdag, hvor børnene føler sig set, trygge og inkluderede.
Du får en arbejdsplads hvor
- Du gennem supervision, vidensdeling og kurser udvikler dig fagligt.
- Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel er der aldrig to dage, som er ens
- Der er en nærværende ledelse, som gerne er sparringpartner for dig i det daglige
- Du får engagerede og professionelle kollegaer, som brænder for at give de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge med særlige behov
- Vi arbejder efter et fast årshjul med personalemøder hver 14. dag, hvor hvert team kan arbejde dedikeret med indsatsflow og pædagogiske mål
- Vi har forskellige mødetider, der giver en vis frihed i dit arbejdsliv. Der er mulighed for selv at vælge mellem weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend
Vi har fokus på at alle føler sig set og hørt, og vi er bevidste om, at når medarbejderne har det godt, så har det en positiv afsmitning på vores børn og unge.
Vi søger dig som
- Har erfaring i at arbejde med diagnoser som autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser
- Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
- Har et roligt nervesystem, hvor du også er bevidst om hvad du selv bringer ind i samspillet, også i konfliktsituationer
- Er reflekterende over egen- og kollegaers praksis og kan give og selv kan modtage konstruktiv feedback
- Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
Vores metodiske og faglige tilgang
Vi arbejder bl.a. efter metoder og faglige tilgange som KRAP, Neuropædagogik og low arousal. Derudover er medarbejderen uddannet i SIKK-metoden: konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og efterværn, hvor vi har en årlig opfølgningsdag. Målet med vores arbejde er altid at øge livskvaliteten, hjælpe med at gøre vores børn og unge så livsduelige som muligt og give dem gode mestringsstrategier når verden udfordrer. Vi ved, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores børn og unge. Vi ved også, hvad gode relationer betyder i et barn/unge liv og derfor har vi fokus på at danne nære og trygge relationer til børnene/de unge i vores varetægt.
På Agerbo er vi optaget af at vores metodiske tilgange og indretningen i form af lys og lyd hænger sammen og danner en helhed for arbejdet med vores børn og unge. Derfor er vi p.t i gang med at se på vores fysiske rammer, da vi ønsker at optimere dem efter den nyeste viden på området.
Information og ansøgning
Der er tale om stillinger på mellem 30-37 timer. Vi arbejder både morgen, aften, weekend og på helligdage.
Der er ansøgningsfrist den 18. august 2025 kl. 8.00 og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 21. august 2025.
Opstart i stillingen er hurtigst muligt efter samtalerne, eller den 1. oktober 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller ønsker at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte
- Teamleder Maj-Britt skytte på telefon 20 72 67 76 i ugerne 28,29 og 30
- Funktionsleder Shanna Schou på telefon 21 26 77 46 fra uge 31
Ønsker du at blive klogere på Agerbo og vores pædagogiske tilgang, kan du læse mere på vores hjemmeside: Agerbo (herning.dk)
For at kunne løse opgaven, er det nødvendigt, at du har kørekort B og er villig til at bruge det. Har du ikke det, forventer vi, at du indenfor en overskuelig fremtid tager det.
Løn- og ansættelsesforhold sker ifølge gældende overenskomst med SL eller den faglige organisation, som varetager din professions interesser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Døgn & Familiestøtte, afdeling Agerbo, Haugevej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8c3f07b2-7e87-47e3-9770-83c6a71c258e