Social- og sundhedsassistent til POLARIS Center Herning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

POLARIS center Herning, afdeling Skovlyset søger snarest muligt social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatriområdet.

POLARIS center Herning er den specialiserede del af den kommunale psykiatri i Herning Kommune. POLARIS center Herning består af både forebyggende tilbud herunder akuttilbud, bostøtte, dagtilbud, botilbud samt VISO-leverance til andre kommuner. Vi samarbejder med den øvrige del af den kommunale psykiatri, som befinder sig i børn og familieafdelingen, Sundhed og ældre og i Social og Beskæftigelse. I POLARIS center Herning arbejder vi med udgangspunkt i de bærende principper for recovery.

I POLARIS center Herning tager vi vare om mennesker, der for en stund har mistet navigationsevnen i dele af deres liv. Vi hjælper disse liv på vej, vi hjælper dem med at finde de bærende ønsker og håb for fremtiden. I samarbejdet med borgerne finder vi de mål de gerne vil navigere efter – disse bliver ledestjernen for recovery rejsen og et selvstændigt liv udenfor den kommunale psykiatri på sigt og hermed defineres vores kerneopgave.

Du får veluddannede kollegaer at samarbejde med. De ansatte i centret har en stor og vigtig kerneopgave, derfor er der fokus på udvikling af de ansattes kompetencer. Vi er netop ved at udbygge vores lærings- og udviklingsaktiviteter til de ansatte. Som ansat ved POLARIS center Herning bliver du dermed en del af et stort fagligt fællesskab.

Vi sætter pris på at udbygge og nytænke tilbud til borgerne, således vi hele tiden kan følge med den samfundsmæssige udvikling på området – derfor bliver dine ideer og faglige perspektiver hilst velkomne. Vi ved at gode resultater i arbejdet med borgerne er med til at give trivsel til de ansatte. Derfor har vi fokus på at lykkedes med opgaveløsningen også når det betyder at vi skal gå andre veje for at nå et godt resultat.

Lidt om stillingen
Afdeling Skovlyset består af 30 pladser, heraf er nogle midlertidige pladser. Der er tilknyttet akuttelefon som en del af det akutte beredskab til borger med psykisk sygdom/sårbarhed. Vi er ved at gøre os fagligt klar til skulle kunne mere ift. borger med dobbeltdiagnoser. Vi er i gang med at opdele afdelingen i 2 mindre afdelinger. Det betyder at vi sætter fokus på at få flere medarbejdere med en specialiseret viden ift. arbejdet med borger i udsatte livssituationer. Vi søger en social- og sundhedsassistent med viden og erfaringen indenfor psykiatri og misbrug, gerne med erfaring indenfor behandlingspsykiatri, misbrugsområdet eller socialpsykiatriske Bo-enhed.

Stillingen er en fast stilling på timetal fra 28-30 timer, arbejdstiden ligger fortrinsvis i aften og nattevagt med weekendvagt hver 2. weekend. Vi ønsker at du kan se de gode perspektiver i at arbejde i døgndækket tilbud, det giver frihed på en anderledes måde. Vi vil gå langt for at indfri dine forventninger til en god arbejdsplads, hvis det også gavner vores kerneopgave, den er vi nemlig meget motiveret i at lykkedes med. Vi sikrer gode oplæringsforløb og vi ønsker at rekruttere bredt.

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse efter aftale men gerne hurtigst muligt.

Løn efter overenskomst.

Mere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til centerleder Dorte Påskesen på telefon 40 71 43 16 – helst efter kl. 16 eller på mail poldn@herning.dk eller koordinator Malene Bartel Jensen på telefon 96 28 53 04 på hverdage mellem 8-15 eller mail polmj@herning.dk.

Ansøgning skal ske gennem linket i opslaget – vi behandler ansøgninger løbende, men sidste frist for ansøgning er den 21. februar kl. 12.00

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

POLARIS Center Herning, Afdeling Skovlyset, Skovvænget, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985817

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet