Social- og sundhedsassistent til afd. Åbo på Rosenholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde ud fra et pædagogisk afsæt og samtidig skabe ”sundhed i en social kontekst”? Så har du nu muligheden for at blive en af vores social- og sundhedsassister på Rosenholm.

Vi søger en kollega som vil være en del af en dejlig arbejdsplads med gode kollegaer som virkelig ønsker sig en kollega med fokus og faglig viden på de sundhedsfaglige opgaver. Der er tale om en 30 timers stilling på afd. Åbo og arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7.00-22.30 med weekendarbejde hver 3. weekend, eller 2. weekend hvis det ønskes.

Rosenholm er en døgndækket socialpædagogisk tilbud i Herning kommune. På Rosenholm bor 48 beboere, alle voksne med udviklingshandicap og enkelte tillægsdiagnoser. De er fordelt på 5 døgnafdelinger, derudover et dagtilbud med 19 pladser og et aflastningstilbud med 3 pladser. Desuden et aftentilbud - Fyrtårnet.

Åbo er en afdeling med 12 beboere, hvor der pt er 2 kørestolsbrugere og resten er mobile ved egen hjælp.
Her vægtes højt, at beboeren føler mening i tilværelsen og vi arbejder med en neuropædagogik grundforståelse for beboernes udgangspunkt og handlemåder.

Vi forventer af dig
At du har en stærk sundhedsfaglig profil, der vil berige vores afdeling ift det sundhedsfaglige og at du

  • arbejder selvstændigt kan tage ansvar for medicinhåndtering samt medicindispensering og korrekt sundhedsfaglig dokumentation i samarbejde med husets øvrige sundhedsfaglige personale.
  • vil bidrage til at højne den sundhedsfaglige kvalitet og standard på Rosenholm, og at du kan indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab omkring kerneopgaven.
  • har lyst til på sigt at oplære øvrige kolleger i korrekt og sikker medicinhåndtering og sundhedsfaglige indsatser.
  • har en anerkendende tilgang til borgere og pårørende samt evnen til etisk og faglig refleksion.
  • har lyst til at sætte dit præg og bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer.
  • har kendskab og evner til at benytte IT, herunder skriftlig dokumentation, tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske- samt sundhedsfaglige indsats. Vi dokumenterer i journalsystemet Cura.
  • er nysgerrig på det tværfaglige arbejde og de special- og socialpædagogiske metoder og evt. kendskab til neuropædagogik, KRAP og LA2
  • har kørekort.

Vi kan til gengæld tilbyde dig
  • At være en del at et sundhedsfagligt team med andre assistenter og vores sygeplejerske. Som sundhedsfaglig er du med til at sikre korrekt medicinhåndtering og andre sundhedsfaglige indsatser jævnfør sundhedsloven.
  • Et spændende job i en afdeling med mulighed for indflydelse på indhold og den pædagogiske strategi.
  • Et fagligt miljø hvor der arbejdes målrettet med vores faglighed og værdier.
  • Et godt arbejdsmiljø med dejlige kollegaer der gerne vil sparre i opgaveløsningen.
  • Glade og sjove stunder, hvor det er vigtigt at turde gribe nuet med udgangspunkt i beboernes livsførelse og hverdag.
  • Et godt samarbejde med en engageret pårørendegruppe.

Vi håber at have fanget din opmærksomhed, og glæder os til at se din ansøgning.

Vil du vide mere
– så kig ind på Rosenholms hjemmeside eller på Rosenholms Facebook profil

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene M. Johansen, telefon 96 28 42 79 eller centerleder Solvej Lyngbye Andersen, telefon 96 28 42 60, for yderlige spørgsmål.

Praktisk information
Tiltrædelse den 1. marts 2024 eller snarest.

Ansøgningsfrist den 14. januar 2024.
Samtale forventes afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesforhold til gældende overenskomst og Ny Løn

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Rosenholm, Rosenholmvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963836

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook