Snejbjerg Skole søger udskolingslærer til det nye skoleår

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du gode relationskompetencer?
Er du stærk i din klasseledelse?
Er du fagligt velfunderet?
Har du erfaring med udskolingselever?

Så er du klar til at blive en del af udskolingsteamet på Snejbjerg Skole.

Da én af vores lærere har fundet nye græsgange, mangler vi til det nye skoleår en lærer, der kan varetage så mange som muligt af nedenstående opgaver:
Klasselærerfunktion i 8. klasse.

Skemaet indeholder lige nu dansk i 8. klasse, matematik i 8. klasse, et engelskhold i 8. klasse samt tre hold biologi i hhv. 7. og 8. klasse.

Din undervisning er inspirerende, differentieret og inddragende. Du møder alle børn, hvor de er, og du skaber grobund for et liv med selvværd, selvtillid og muligheder.

Du er en voksen, der giver smil, puf, retning og rum.

Kolleger møder en kapacitet i dig. En deltagende og givende kollega, der engagerer sig i arbejdet, fællesskabet og det sociale liv. Du deler evnen og lysten til at fokusere på de positive detaljer. Du er stolt sammen med os – af skolen, eleverne, det vi kan, og det vi gør.

Eleverne mødes af en lærer, der går på opdagelse sammen med dem. I fagene, i potentialer og i det, der skabes og sker i en spændende verden. I dig har de en lærer, der vil dem, ser dem og brænder for at give dem redskaber til at boltre sig i livet.

Forældre oplever en lærer, der kan lide at være sammen med deres børn. En lærer, der skaber liv og sammenhold i klassefællesskabet og en lærer, der vil det gode samarbejde med forældrene omkring børnene.

Vi glæder os til dit samarbejde og de bevægelser, du sætter i gang.

Vi viser meget gerne rundt, hvis du har lyst til at kigge forbi.

Har du spørgsmål eller brug for uddybende information, kan du henvende dig til skoleleder Brian Rasmussen 96 28 76 71/21 68 44 74 snebr@herning.dk eller viceskoleleder Lillian Krarup 96 28 76 72/23 34 27 22 snelk@herning.dk

Snejbjerg Skole er en nyere skole, som vi har boet i siden august 2015. Vi har ca. 500 elever og ca. 60 medarbejdere i skole og SFO. Elevtallet er stigende og vi oplever stor tilflytning til området.

Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfaciliteterne er ligeledes i særklasse.
Snejbjerg Skole er en idrætsskole og eleverne i 0.-6. klasse har ATK-timer på skoleskemaet (Aldersrelateret TræningsKoncept).

Søg jobbet
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Vi vil meget gerne have din ansøgning hurtigst muligt, da opstart efter sommerferien vil være at foretrække.

Vi læser derfor løbende ansøgninger og holder løbende ansættelsessamtaler.

Jobstart
1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Snejbjerg Hovedgade 75, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=82909

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858138

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook