Skolesekretær/administrativ medarbejder til Herning Friskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores dygtige skolesekretær gennem mange år stopper pr. 31.juli, bliver der et spændende job ledigt på en fantastisk friskole fuld af erfarne ildsjæle, der brænder for læring og relationsarbejde – og som er rigtig gode til at tage godt imod en ny kollega.

Vi tilbyder:

- Et job, hvor du bliver den første, man møder, når man ringer eller besøger skolen.

- Et personale der vil hinanden, og hvor alle er vigtige for skolens virke – lærere, teknisk-/administrativt personale og pædagogisk personale.

- En ledelse der vægter medarbejdernes trivsel højt, og som du kommer til at sparre med løbende.

- En hverdag med mange faste opgaver fra årshjulet, samt en hel masse ad-hoc opgaver, der gør din hverdag varieret og aldrig kedelig.

Du er derfor en person med smil i både stemme og øjne. Du møder mennesker – store som små -med åbent sind og interesse. Du trives med en varieret hverdag, hvor du kan løse pludseligt opståede opgaver, men samtidig holde fokus på de faste. Du trives med at arbejde selvstændigt, men nyder at have gode kolleger. Du er gennemført struktureret, faglig kompetent og bevarer overblikket, når det går stærkt. Du er dygtig til at formulere dig skriftligt og mundtligt, og så har du respekt for den fortrolighed, der følger med jobbet.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

- Elev- og personaleadministration – ansættelser, fratrædelser, registrering af ferie- og fridage m.v.

- Løn- og økonomistyring samt budgetlægning i samarbejde med skoleleder

- Kommunikation med forældre (SkoleIntra), debitorer/kreditorer, lærere m.fl.

- Bogholderi, digital fakturering (Digiflow)

- Indberetninger og besvarelser til kommune og ministeriet

- Anvendelse af administrative IT-programmer (KOMIT skole- og lønsystem)

- Dagligt samarbejde med skoleleder og viceleder

Du har erfaring fra tidligere sekretærstilling – gerne fra skole eller efterskole, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i administrative skolesystemer.

Du vil få en grundig indføring i jobbet og en indkøringsperiode i samarbejde med den nuværende skolesekretær, og du vil komme på administrative kurser i det omfang, du har brug for.

Herning Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole med 216 elever og 25 ansatte. Der er ét spor hele vejen fra 0.kl til 10.klasse, og skolen har egen SFO. Se mere på www.Herningfriskole.dk

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 32 timer ugentligt og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgningsfrist d. 8.april og ansættelse pr. 1.juni.

Du er velkommen til at kontakte sekretær Charlotte Kaasgaard eller skoleleder Peter Bjerg for yderlig information. CV og ansøgning samt relevante bilag sendes til kontoret@herningfriskole.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HERNING FRISKOLE, H.C. Ørsteds Vej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002262

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook