BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle og understøtte læringsaktiviteter på tværs af styrelserne i Skatteministeriet? Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et fagligt stærkt team, hvor samarbejde med interessenter og inddragelse af medarbejderne står højt på dagsordenen? Bliver du motiveret, når hverdagen er dynamisk og spænder fra strategisk kompetenceudvikling, onboarding- koncepter til personaleledelse af specialiserede medarbejdere? Så se med her.
Vær med til at sikre høj faglighed på tværs af styrelserne
Kontoret Kompetencer og Læring er en del af HR-afdelingen i Administrations- og Servicestyrelsen, som understøtter, udvikler og koordinerer kompetenceudvikling på tværs af koncernens styrelser for at styrke høj faglighed, sikre synergi og effekt.
Som kontorchef er du nysgerrig på forretningens behov og kompetencestrategier, og du sætter tydelige rammer og retning for dine 25 udviklings– og læringskonsulenter, så de kan arbejde agilt og selvstændigt med opgaverne.
Kompetencer og Lærings hovedopgaver er:
- Understøtte, udvikle og kvalitetssikre koncernfælles preboarding, onboarding og faglig oplæring i Skatteministeriets koncern
- Udvikle digitale læringsaktiviteter og -platforme
- Understøtte, udvikle og kvalitetssikre koncernens læringsforløb og underviseres didaktiske kompetencer
- Samarbejde og koordinere med eksterne uddannelsesinstitutioner på vegne af Skatteministeriets koncern
- Understøtte koncernfælles karriereaktiviteter
- Sikre, at kompetenceudviklingsinitiativer er forretningsrelevante samt rummer en grad af fleksibilitet, så initiativerne kan tilpasses styrelsernes virkelighed
- Have ansvaret for en række koncernfælles udviklingsprojekter med stor strategisk bevågenhed
Du får mulighed for at kunne præge din egen stilling og kontoret i stor udstrækning, ligesom du får indflydelse på udviklingen af Administrations og Servicestyrelsen. Vi har høje ambitioner, og vores kunder har store forventninger til vores ydelser. Omgangstonen er uhøjtidelig og humoristisk, og du kan se frem til at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Du bliver en del af en stærk ledergruppe, som hjælper hinanden med faglig sparring, ligesom du bliver en del af en organisation med gode muligheder for fælles og egen kompetenceudvikling.
Hybrid ledelse med agilt mind-set
Du er en erfaren leder, som har en velfunderet faglighed indenfor kompetenceudvikling, gerne fra en politisk organisation. Din lederstil er nærværende, og du formår at sætte retning, delegere ansvar og give rum i en foranderlig og dynamisk hverdag, hvor dine medarbejdere ofte skal ledes på distancen.
Du er optaget af at opbygge tværfunktionelle samarbejder, relationer og fagligt netværk med forretningen. Derudover er du en aktiv medspiller og talerør i ledergruppen, hvor du har lyst til at bidrage til gruppens fortsatte udvikling.
Da Administrations- og Servicestyrelsen leverer serviceydelser til hele Skatteforvaltningen, er det afgørende, at du er i stand til at sætte dig i kundens sted og skabe sammenhæng mellem udviklingsinitiativer og organisationens mål, så kontoret kan levere værdiskabende ydelser til kunderne.
Endelig er du loyal overfor beslutninger og har en god portion diplomatisk sans samt situationsfornemmelse. Overblik og styring falder dig naturligt og via gode resultater har du vist, at du kommer i mål med opgaverne. Du insisterer på kvalitet og du er åben for nytænkning og bringer dine visioner for ledelse i spil - men tilpasset, så det er meningsfuld udvikling, der sammen med os er dit varemærke.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 4. oktober 2023.
Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Anna Parrella på telefon 7237 3148 eller på e-mail: Anna.Parrella@adst.dk.
Forventet tiltrædelsesdato er 1. december 2023.
Vi forventer at afholde første samtaler i uge 41. Derudover skal du afsætte yderligere tid til test samt 2. samtale, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Brændgårdvej 10, 7400 Herning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Herning, Brændgårdvej 10, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172403&DepartmentId=9413&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909461