SENSU A/S: Sales Support Specialist/Logistikkoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Cimbria er en af verdens førende virksomheder inden for industriel forarbejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø samt dyrefoder, fødevarer og andre bulk-produkter.

Cimbrias kerneværdier er at hjælpe deres kunder til sikkert at producere bæredygtige samt sunde fødevarer til en stadig stigende global population. Virksomheden sætter desuden en ære i at udleve mangfoldighed og inklusion. Mangfoldighed styrker de kreative løsninger, som leveres til kunderne, og denne kultur er afgørende for at kunne levere vindende resultater både internt og eksternt.

Til at styrke virksomhedens Sales Support Team søges nu en Sales Support Specialist/Logistikkoordinator

Salgsbackoffice-funktion i en international og markedsledende virksomhed

Motiveres du af en dynamisk hverdag, hvor du får en bred kontaktflade i en international virksomhed? Som Sales Support Specialist hos AGCO/Cimbria bliver du en central del af virksomhedens inspirerende salgsorganisation, hvor du koordinerer og eksekverer på salgssupport mellem sælgere, forhandlere og produktionen. Du indtræder derfor i en spændende og alsidig rolle i krydsfeltet mellem salg og supply chain og får dertil gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Du får en vigtig salgsfunktion, hvor du indgår i Sales Support Teamet, hvor du med reference til Head of Sales Support, spiller en vigtig rolle i forbindelse med support til salg på et internationalt plan, herunder:

  • Håndtering af rammeaftaler og ordrer fra forhandlere, sælgere og interne aktører
  • Ansvarlig for kontakt til sælgere, forhandlere og produktionen
  • Opfølgning på leveringer med øje for kundernes forventninger og oplevelser med salgssupport
  • Ansvarlig for fakturering i samarbejde med økonomifunktionen
  • Videregive priser på kundetilpassede løsninger, rabatter og forhandle rabatter
  • Administrative opgaver forbundet med logistikken, herunder told, tilladelser og forsendelsesdokumenter
  • Tæt samarbejde med økonomifunktionen, produktionen, logistikafdelingen samt den øvrige salgsfunktion og aftersales-afdelingen

For at komme i betragtning til stillingen har du gerne et par års erfaring fra en lignende stilling indenfor salg eller indenfor supply chain. Det vigtigste er dog, at du besidder et kommercielt og serviceminded mindset og du har flair for at navigere på tværs af organisationen. Det anses som en fordel, hvis du har erfaring med Salesforce og SAP, eller andre former for CRM-systemer og ERP-systemer.

Du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale. Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens afdeling i Herning.  

Du skaber din succes i jobbet ved at være serviceminded samtidig med at dit gåpåmod gør dig dygtig til at navigere i en intern og tværorganisatorisk funktion. Din nysgerrighed og lyst til at lære gør, at du trives i en hverdag hvor tempoet er højt og hvor ingen dage er ens. Du har en naturlig dialog med såvel forhandlere, sælgere og produktionen.

Er du den nye Sales Support Specialist til AGCO/Cimbria i Herning, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Svend Erik Birkelund på +45 51 29 43 33.

For at læse mere om Cimbria, se: https://www.agcocorp.com/brands/cimbria.html 

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/23068/c/applications/new

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909321

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook