BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Verdo Energy Systems er en dansk virksomhed, der former energiproduktet til fremtidens samfund, og som har alle dele af værdikæden. Verdo Energy Systems er en del af Verdo-koncernen, der med +580 medarbejdere og +5,5 milliarder i omsætning er blandt Danmarks største energivirksomheder. Verdo arbejder hver dag for at reducere CO2 i lokalsamfund og sætte et bæredygtigt aftryk på fremtiden.
Verdo Energy Systems er en central del af koncernstrategien, der skal bidrage signifikant til koncernens udvikling og vision om at skabe grøn energi og bæredygtige løsninger. Virksomheden er i gang med en transformation, har en solid økonomisk ballast og langsigtet strategi om at være i markedet. De er blandt Europas førende eksperter i grøn omstilling med biomasse, og der er store ambitioner for forretningen og den grønne omstilling.
Vi leder efter en senior projektleder til at varetage de større projekter i både ind- og udland i Norden. Du bliver ansvarlig for opførelsen af biomasse-, affalds- og varmepumpeanlæg, hvor projekterne typisk har en størrelse på 50-200 millioner kr. Ønsket er, at du har arbejdsdage både på kontoret i Herning og Randers, men den specifikke struktur er fleksibel. Derudover forventes ca. 20-40 rejsedage om året til projektlokationen, som du selv planlægger i relief til projektets fremdrift.
Hvem er du?- Du er en erfaren projektleder inden for at opføre procesanlæg til eksterne kunder (EPC-projekter). Brancheerfaring er en fordel - men ikke et krav
- Du har en teknisk relevant baggrund - fx maskinmester eller ingeniør
- Du er stærk i din kommunikation både skriftligt og mundtligt og sikrer, at dit team samt relevante interessenter altid er opdateret på projektet
- Du er struktureret og har overblik fra start til slut over dit projekt. Du holder fokus, også når det går stærkt
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med andre kulturer og/eller at varetage internationale projekter
Du får en nøglerolle med stor indflydelse og selvbestemmelse i en kommerciel virksomhed inden for den grønne omstilling, hvor der er kort fra tanke til handling. Din arbejdsplads bliver en etableret international energikoncern, som også findes i morgen, hvor der er solid mulighed for at få tilført ressourcer, hvis du har argumenterne i orden. Ejerforhold i koncernen betyder, at der er mulighed for at lave langsigtede strategiske investeringer. Projekterne indebærer snitflader mellem forskellige brancher og teknologier, og løsningerne til kunderne er unikke i hvert projekt. Branchen er i hastig udvikling og bevæger sig hele tiden i nye teknologiske retninger. Du vil møde en arbejdsplads, der er nede på jorden, præget af ordentlighed og kendetegnet af høj anciennitet. Personer som kan og vil, får vist en stor grad af ansvar og tillid. Du får en konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring, fitnessrum, lækker katineordning og et udbud af mange sociale aktiviteter på tværs af koncernen; fx jagtklub, cykling, julefrokost, sommerfest m.m. Der er mulighed for hjemmearbejde og flextid.
Om stillingen- Du varetager alle aspekter i projektet og har overblik over enhver afvigelse, som du proaktivt og straks forholder dig til sammen med teamet, underleverandøren og/eller kunden
- Du leder dit projektteam til optimalt samarbejde om leverancen
- Du sikrer, at projektet lever op til budget og at milepæle overholdes. Du tilser, at alle leverancer og kvalitetsmål er opfyldt gennem hele forløbet fra design til overlevering til kunden
- Du sørger for, at Verdo’s metoder og forretningsstrategier gennemsyrer hele projektet
- Detailplanlægning af det samlede projekt
- Myndighedsgodkendelser og kundedokumentation
- Design & Engineering af det samlede anlæg
- Indkøb med assistance fra indkøbsafdeling
- Opfølgning på egne og underleverandørers arbejde
- Tilsyn af byggeplads herunder projekt-, bygge- og sikkerhedsmøder
- Opstart og indkøring af anlægget
- Forestå afleveringsforretninger
- Garantiopfølgning i samarbejde med serviceafdelingen
- Medvirke til at udvikle interne processer, der kan optimere fremtidige projekter
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Asgaard Recruitment, Porsborgparken, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919653