Salgskoordinator til Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra hos Auto Group Nordvest Herning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du struktureret, motiveret og glad for nye udfordringer?
Har du lyst til at blive del af et engageret og ambitiøst team, hvor du tager i del i flere afdelinger og forskellige bilmærker? Så er det muligvis dig, vi søger til at varetage rollen som salgskoordinator, som berører mærkerne Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra. En vigtig rolle i salgsteamet

Hos Auto Group Nordvest Herning søger vi en salgskoordinator, som kommer til at spille en vigtig rolle i vores salgsteam. Gennem effektiv administration & koordinering skal du sikre, at hjælpe sælgerne med diverse opgaver. Du vil indgå i et stærkt salgsteam på 6 personer med reference til salgschefen.

Dine primære arbejdsopgaver kommer til at indebære:

  • Registrering af biler, samt afgift beregning og fakturering
  • Indkøb af importbiler, modtag vigtige dokumenter, samt betaling.
  • Kundemodtager, hvis salg har travlt.
  • Sende folk på prøvetur og sætte dem i forbindelse med en ledig sælger
  • Arkivering af salgs mapper
  • Eventplanner på div. åbent hus, kundeaftner og personale arrangementer
  • SoMe opgaver, hvor du skal kunne stå foran kamera og lave video præsentationer m.m. Vi laver bl.a. bil præsentationer, div konkurrencer osv.

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk arbejdsmiljø, med passionerede og ambitiøse kollegaer, hvor en god omgangstone og kollegialt samvær er en stor del af hverdagen.

Struktureret holdspiller

Du kommer sikkert fra en lignende administrativ stilling, men det er ikke et krav at du har erfaring fra bilbranchen. Vi er digitaliseret i meget høj grad og det er således nødvendigt at du har digitalt flair og besidder den nødvendige struktur, som det kræves for at koordinere mange arbejdsopgaver på tværs af ansvarsområder og forskellige IT-systemer. Der skal i perioder holdes rigtig mange "biler" i luften samtidigt.

Som person er du udadvendt, glad og smilende. Du trives med en travl hverdag og nyder at kunne skabe struktur og systematik i dine arbejdsopgaver. Dertil er du en holdspiller, der vægter godt samarbejde og højt humør på arbejdspladsen.

Din nye arbejdsplads

Du vil komme til at sidde fast hos Volkswagen Herning, på Tjelevej 14-20, men vil også have lidt opgaver der strækker sig til besøg ved ŠKODA, SEAT og CUPRA Herning som er beliggende på Hvidkildevej 5, 7400 Herning. Begge huse er en del af Auto Group Nordvest. Husene ligger på hver sin side af Holstebrovej, som slanger sig igennem Tjørring.

Auto Group Nordvest er Autoriseret forhandler af Volkswagen Person- og Erhvervsbiler, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Audi Servicepartner. Virksomheden er certificeret efter fabrikkernes kvalitetsstandarder, og såvel reparationskvalitet som salgs- og serviceprocesser testes og evalueres løbende for at sikre et ensartet højt kvalitetsniveau til gavn for de mange loyale kunder. Virksomheden er inde i en stabil positiv udvikling og beskæftiger for tiden godt 60 medarbejdere på Tjelevej 14-20 og Hvidkildevej 5 i Herning.

Hos Auto Group Nordvest har vi en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer bedst muligt – Vi foretager hvert år massive investeringer i efteruddannelse for alle vores medarbejdere. Vi tilstræber altid at ansætte den kandidat, som ud fra en helhedsbetragtning er den bedst egnede til det pågældende job – uden hensyntagen til køn, alder eller oprindelse.

Opstart – Mandag d. 2. september 2024 eller snarest herefter.  Stilling er tidsbegrænset til 31. august 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Auto Group Nordvest P/S, Tjelevej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085957

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook