Resultatorienteret jobkonsulent til integrationsarbejde med fokus på borgere og virksomheders succes

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Resultatorienteret jobkonsulent til Jobcenter Hernings Integrationsafdeling.

Brænder du for opsøgende virksomhedskontakt og forstår du værdien af et bredt virksomhedsnetværk?
Har du blik for jobåbninger og virksomhedernes behov, når udsatte borgere skal ind på arbejdsmarkedet?
Kan du hjælpe borgere med komplekse problemer i job?

Så er du måske vores nye kollega i Jobcenter Hernings Integrationsafdeling!

Om stillingen:
Vi søger en engageret jobkonsulent til vores Integrationsafdeling. Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at etablere job, løntilskud og virksomhedspraktikker.
  • Arbejde med ledige, der skal integreres på arbejdsmarkedet, hvor sprog og kulturforståelse kan være en udfordring.
  • Løbende opfølgning og fastholdelse i eksisterende praktikker/løntilskud med henblik på varig beskæftigelse.
  • Dokumentation af progression og anden notatskrivning.
  • Implementering af den kommende arbejdspligt for borgere som, ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskrav.
Du vil indgå i tæt samarbejde med virksomheder, borgere, sagsbehandlere og dine jobkonsulentkolleger i afdelingen for at tilrettelægge den bedste plan og indsats. Dine administrative opgaver vil inkludere registrering af borger- og virksomhedskontakter i vores fagsystemer.

Vi søger dig, som:
  • Kan skabe stærke relationer til virksomheder og arbejde struktureret med at pleje og udvide vores fælles virksomhedsnetværk.
  • Kan tilrettelægge individuelt tilpassede indsatser i samarbejde med borgere og virksomheder, fx med fokus på en skånsom opstart på virksomhedsforløb.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at opsøge viden og finde relevant information.
  • Kan samarbejde med kolleger omkring indsatsen, hvilket inkluderer løbende skriftlig beskrivelse af forløbene.
  • Kan vejlede borgere om jobsøgning – herunder ansøgninger, CV og jobsamtaler.
  • Trives i en spændende hverdag med nye inputs og mål for vores indsats.
  • Kan navigere i en kompleks hverdag, hvor du skal tage højde for både borgernes ønsker, virksomhedernes behov og den politiske dagsorden på beskæftigelsesområdet.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed, da du vil bruge meget af din tid ude på virksomhederne.

Vi tilbyder:
  • 37 timer pr. uge – med mulighed for flekstid og hjemmearbejde efter aftale
  • Aflønning efter principperne om Ny Løn
  • 15 jobkonsulent-kolleger, som har et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og altid har mulighed for faglig sparring – du skal forvente en uformel omgangstone med stor vægt på humor i det daglige samarbejde
  • Varierede arbejdsopgaver, fleksible arbejdsvilkår og stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen
  • God faglig vejledning – Vi har en stærk kultur for sparring, refleksion, udvikling og uddannelse
  • Introduktionsplan og mentorordning

Ansøgningsfrist:
Send ansøgning inkl. CV samt relevante bilag til os senest den 12.08.2024 kl. 8.00. Vi modtager kun ansøgninger sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.

Du har mulighed for som et supplement at uploade en video i din ansøgning. Der kan linkes til Youtube/Vimeo video eller uploades en video på max 20 MB.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33. For kvalificerede kandidater vil der blive afholdt en 2. samtale i uge 34.

Tiltrædelse
Den 1. september 2024.

For yderligere information kontakt:
  • Allan Bech-Tolstrup, telefon 24 78 23 34
  • Marianne Lund Thing, telefon 40 16 29 70

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcenter Herning, Godsbanevej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082150

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook