BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en renseoperatør (ufaglært) til vores renseri på daghold
Jydsk Aluminium Industri (JAI) er inde i en spændende udvikling, hvor der i stigende grad efterspørges mere komplekse emner af høj kvalitet. JAI er et af Skandinaviens største kokillestøberier og vi adskiller os ved, selv at bearbejde alt vores støbegods. Vi er derfor på udkig efter en ny renseoperatør til vores Renseri.
Jobbet som renseoperatør indebærer at rense det overflødige aluminium af, som skabes i støbningen, så emnerne bliver klar til bearbejdning.
Man skal betjene en fremføringssav hvor emnet bliver placeret i en fikstur og derefter savet automatisk. Emnerne kan være tunge og derfor er der kran til rådighed. (kræver ikke certifikat). Du skal derudover kunne betjene vinkelsliber, ligesliber og luftmejsel. Derudover er der en del manuel rensning med båndsav, båndpudser og andre luftværktøjer.
Du vil blive grundigt oplært inden, du skal arbejde alene på maskinerne.
Du skal have en god fysik og være indstillet på at blive beskidt. Vi ser gerne du har erfaring fra jern og metalindustrien, men det er dog ikke et krav. Du skal have truckcertifikat eller være klar til at tage det hurtigst muligt. Din kvalitetsbevidsthed skal være høj og du skal kunne lide at arbejde selvstændigt. Du skal være indstillet på at følge vores arbejdsinstruktioner.
Du skal kunne forstå, læse og tale dansk.
Vi tilbyder gode kollegaer i en afdeling, hvor der er en god og sjov tone, gode arbejdsforhold og høj grad af hjælpsomhed.
Vi tilbyder en startløn på 146,15 kr./timen + pension, fritvalgskonto (9%), sundhedsforsikring og øvrige personalegoder.
Vi ansætter løbende, så send os dit CV allerede i dag.
Arbejdstiden på dagholdet er man-tors 06.00-13.25 og fredag 06.00-15.00
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Mie Høj Andersen tlf.: 60238021
A/S Jydsk Aluminium Industri, Herning, er et af Skandinaviens største kokille-støberier, der producerer aluminiumemner til ledende industrivirksomheder på det globale marked både i Europa og World Wide. JAI eksporterer mere end 98% af produktionen.
JAI beskæftiger ca. 220 medarbejdere og har gennem medarbejderuddannelse og -involvering skabt en meget flad organisation i et miljø, hvor arbejdsomhed, stolthed over udført arbejde, loyalitet og gensidig respekt er kendetegnende.
På JAI har vi en målsætning om at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
A/S Jydsk Aluminium Industri, Mørupvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058502