BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri, har du erfaring med sygepleje til mennesker med ADHD eller Psykose, kan du trives i en afvekslende og til tider travl hverdag, så er det måske dig, vi søger til et engageret team.
Vi søger to erfarne sygeplejersker til Team for ADHD og Dobbeltdiagnoser og Team for Psykose Lidelser med tiltrædelse den 1. november 2023 eller efter aftale. Begge stillinger er faste stillinger og som udgangspunkt fuldtidsstillinger. Skriv gerne i ansøgningen, hvilken stilling du er interesseret i.
I vores specialeopdelte teams udreder og behandler vi patienter over 18 år inden for specialet. Vi afklarer hvilke ressourcer og begrænsninger det enkelte menneske har, sammensætter en medicinsk plan, psykoedukerer ift. ADHD og Psykose Lidelser, komorbiditet og eventuelt misbrug. I behandlingen inddrager vi netværk og samarbejder tværfagligt og tværsektorielt.
I begge teams tilbydes patienterne ligeledes gruppebaseret psykoedukation, hvor der også er mulighed for deltagelse af pårørende.
I behandlingen trækker vi på tværfaglige kompetencer, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med andre sygeplejersker, psykologer, sekretærer, læger, udviklingssygeplejersker, koordinatorer og ledere.
Vi tilbyder
- Spændende arbejdsopgaver på en arbejdsplads med højt til loftet, humor og stort fokus på trivsel
- Et selvstændigt og inspirerende job med stort fokus på tværfagligt samarbejde
- Introduktionsprogram og mentor ordning, herunder introduktion til det enkelte team
- Fri kaffeordning
- Tilbud om tværfaglig supervision
- Tilbud om sygeplejefaglig forum hver 2. måned
- Mulighed for tilrettelæggelse af egen arbejdstid med planlagte hjemmearbejdsdage
- Fokus på faglig kvalitet og kompetenceudvikling med årlige temadage, mulighed for kurser og på sigt efteruddannelse
- Komplekse og afvekslende sygeplejefaglige opgaver
- Et godt arbejdsmiljø og gode erfarne kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
Din profil
- Kompetent og velfunderet inden for psykiatrisk sygepleje med viden om og erfaring inden for ADHD og Psykose behandling
- Gerne psykiatrisk specialuddannelse, diplomuddannelse eller anden relevant videre- eller efteruddannelse
- Erfaring med- og viden om psykofarmakologisk behandling, differentialdiagnostik, psykoedukation, samt udredningsopgaver som DIVA5, PSE, ICD-10
- Imødekommende, servicemindet og med lyst til stor kontaktflade og tværfagligt samarbejde
- Nysgerrig, empatisk og prioriterer faglig kvalitet
- Kan planlægge og varetage individuelle forløb for patienten
- Har gode samarbejdsevner og en god portion humor samt en positiv indstilling til arbejdet og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- At du evner at arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere egne opgaver
- IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte koordinator Sara Heldgaard på tlf. 2113 9706 eller oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 4024 0183.
Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 7. september 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 12. september 2023.
Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.
Regionspsykiatrien Gødstrup er også tilknyttet NIDO, Center for Forskning og Uddannelse.
Psykiatriens vision er "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.
Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-til-team-for-adhd-og-dobbeltdiagnoser-og-team-for-psykose-lidelser/ia88pu/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894795