BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du efter et job med mening, hvor vi går på arbejde hver dag for at gøre en forskel for patienterne? Er du serviceminded og god til patientkontakt?
Vægter du samtidig samarbejde, engagement og gode kolleger højt?
Så er chancen der nu for en stilling som sekretær i Nuklearmedicinsk Klinik.
I Nuklearmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Gødstrup udfører vi diagnostiske undersøgelser og behandlinger, som hører under det lægelige speciale Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.
Vi sætter en stolthed i at levere professionelt arbejde, hvor patienten er i centrum. Det lykkes gennem teamwork, tværfagligt samarbejde og en engageret medarbejderstab.
Er du vores nye kollega? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Stillingen i Nuklearmedicinsk Klinik
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Der er tale om en fast stilling til besættelse 1. november 2023 eller gerne tidligere.
Arbejdstiden ligger for nuværende inden for tidsrummet kl. 07.30 til 15.30, mandag til fredag. Da vi er et akut hospital, tages der generelt forbehold for ændringer i arbejdstiden/vagter.
Arbejdsopgaverne
Du vil blive et af vores ansigter udadtil, og har derfor lyst til et job som veksler mellem patientkontakt og administrative opgaver.
Arbejdsopgaverne består fx i at:
- modtage og hjælpe patienter i receptionen
- telefonisk vejledning af patienter og samarbejdspartnere
- administrativ forberedelse og opfølgning på patientforløb
- øvrige administrative opgaver.
- medvirke til løbende at forbedre arbejdsprocesser
- bidrage til det tværfaglige samarbejde i og uden for afdelingen
Hvem er dine nye kollegaer?
Sekretærerne i Nuklearmedicinsk Klinik er en del af et Sekretariatsfællesskab, som også omfatter Blodprøver og Biokemi samt Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Gødstrup. Du bliver således en del af det nære blandt 2 sekretærer i Nuklearmedicinsk Klinik, og samtidig en del af et større fagligt og socialt sekretariatsfællesskab.
Vi er i fællesskabet kendetegnet ved stor ansvarlighed for patienterne og opgaverne, højt niveau og ikke mindst godt humør!
Personprofil
Vi forventer blandt andet, at du
- er lægesekretær eller har anden relevant baggrund
- er mødestabil og ansvarlig
- er fleksibel
- fokuserer på at yde god service og mestrer den gode kommunikation i mødet med patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
- har IT-kompetencer på brugerniveau
- kan prioritere dine opgaver og evner at skabe overblik
- kan arbejde selvstændigt
- er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- har en positiv tilgang og godt humør
- vil være med til kontinuerligt at udvikle vores Sekretariatsfællesskab
Praktiske oplysninger
Har du lyst til at læse mere om stillings- og funktionsbeskrivelsen for lægesekretær på Nuklearmedicinsk klink, kan dette gøres her.
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte:
Sekretariatsleder i Røntgen og Skanning, Nuklearmedicinsk Klinik samt Blodprøver og Biokemi, Anette Hammer på tlf. 20 18 54 99.
Ansøgningsfrist: 11. september 2023
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 37 til 39, 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/spaendende-stilling-i-sekretariatet-for-nuklearmedicinsk-klinik/stxmiw/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895445