Rådgiver til det specialiserede socialområde - unge sårbare over 18 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et særligt drive for at hjælpe unge med spiseforstyrrelse, svære angst problematikker og/eller selvskade?

Vil du være en del af et ambitiøst myndighedsteam, hvor vi er vilde med faglig udvikling og stærke kollegaskaber?

Så søg stillingen hos os i "Samarbejde, Rådgivning og Visitation".

Vi søger en erfaren og faglig dygtig rådgiver til en fast stilling på enten 32 eller 37 timer.
Hos os bliver du en værdsat kollega og en del af et hold, hvor vi spiller hinanden gode ved at søge og give sparring. Vi opsøger og deler nyeste viden og relevante faglige metoder. Vi undersøger løbende, om "vi gør, det vi siger" og "vi siger det, vi gør". Det gør vi blandt andet ved audit, undervisning og sagsgennemgang.

Vi tror på, at vi sammen lykkes bedst med vores kerneopgave, som er at understøtte, at borgerne får de nødvendige indsatser og rette tilbud.

Du bliver en del af et team, hvor vi værner om god trivsel og god arbejdskultur og i fællesskab tager vi de hensyn, der gavner den enkeltes work-life-balance.Om stillingen
Vi tilbyder en stilling, hvor der skal være et forstærket fokus på udvikling af både samarbejder og indsatser til unge, som har udfordringer indenfor psykiatri eller autismespektret og en spiseforstyrrelse. Der er tale om samarbejder med regionale tilbud til målgruppen, Børn og Ungeforvaltningen og egne drift-tilbud i Herning Kommune og indsatser, der afspejler målgruppens forskellige behov.

Du vil skulle udrede borgerens ressourcer og begrænsninger efter voksenudredningsmetoden, som er IT-understøttet via CURA Social.

Du skal udarbejde bevillinger/handleplaner ifm. visitation til socialpædagogisk støtte, botilbud og dagtilbud og følge op på de bevilligede indsatser.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med driften i Handicap og Psykiatri, som består af specialiseret bostøttetilbud, botilbud og dagtilbud. Det er sammen med dem, at vi skaber de bedst mulige tilbud og indsatser til borgeren.Det er vigtigt, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller har relevant socialfaglig uddannelse.
  • Har arbejdet i feltet i en rum tid.
  • Har erfaring med psykisk sårbare unge med spiseforstyrrelser/selvskade/angst.
  • Har erfaring fra det specialiserede socialområde.
  • Kan indgå i myndighedsrollen med en naturlig udstråling og overblik.
  • Har gode og stærke kompetencer til at samarbejde og udvikle, også når det er vanskeligt.
  • Er faglig grundig og effektiv.
  • Er velformuleret i skrift og tale.
Hvem er vi
Vi er myndighedsafdelingen i Handicap og Psykiatri, som er det specialiserede socialområde for voksne, som har en væsentlig nedsat funktionsevne på grund af udviklingshandicap, autisme eller psykisk sygdom.

Vi arbejder med borgerinddragelse som en selvfølgelighed.

Vi arbejder med udgangspunkt i en balancemodel: Menneske, faglighed og økonomi. Det betyder, at vi altid inddrager alle tre elementer i arbejdet med og omkring borgeren. Vores tilgang til borgerne er, at vi tror på, at mennesker kan få det bedre, at de kan udvikle sig, og at det er for en periode, at de har brug for vores hjælp.Vil du vide mere om stillingen eller om os
Er du velkommen til at kontakte chef for Samarbejde, Rådgivning og Visitation Nete Kragelund på telefon 24 75 19 01 eller mail hopne@herning.dk.

Tiltrædelse: 1. januar 2024.Ansøgningsfrist
17. november 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag 23. november 2023.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

Ansøgningsfrist: 17. november 2023


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=565adae2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet