BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Affaldsområdet er i en spændende udvikling. Der er stor fokus på øget genbrug og genanvendelse frem for forbrænding og deponering af affaldsressourcerne.
Vi har behov for at styrke vores kompetencer for at sikre, at projekter og udviklingen i vore 4 interessentkommuner følger de krav og ambitioner, der er på affaldsområdet.
Lyder det som noget for dig, så har vi jobbet.
Om jobbet
Nomi4s i/s søger en projektmedarbejder til Borgerservice, der kan understøtte udviklingsprojekter samt integration af affaldsløsninger rettet mod borgere og virksomheder.
Borgerservice består af otte medarbejdere, og er kontaktpunktet for borgere og renovatører. Vi er bindeleddet, der skal sikre, at borgerne får en god service.
Dine arbejdsområder vil bl.a. være
- projekter inden for drift og udvikling af affaldsløsninger
- registrering af data og dokumentation samt udarbejde analyser
- forbedre og udvikle nye muligheder for affaldssortering og -håndtering hos borgerne i de 4 ejerkommuner
- yde faglig støtte og ekspertise til udarbejdelse af udbudsmaterialer mv.
- udvikle og implementere nye tiltag og samarbejdsrelationer med interne og eksterne samarbejdspartnere
- sagsbehandle og vejlede vedrørende vores affaldsløsninger
- medvirke til at sikre en effektiv drift og god service
- back-up på forskellige funktioner f.eks. kvalificering af data
Jobbet har reference til afdelingslederen for Borgerservice.
Personprofil
Du kan have relevant teknisk uddannelse som ingeniør/tekniker eller anden relevant erfaring relateret til stillingen. Din formelle uddannelse er ikke afgørende, men din personlighed og indstilling til jobbet vægtes højt. Ønskerne til den rette kandidat er:
- erfaring fra affaldsbranchen eller forsyningsområdet samt kendskab til lovgivningen på området
- kan arbejde projektorienteret og meget gerne erfaring med projektledelse, data-behandling og økonomistyring
- har kendskab til udarbejdelse af udbud
- arbejder digitalt og behersker diverse IT-værktøjer og programmer
- arbejder selvstændigt, struktureret, kvalitetsbevidst og både tør og er villig til at tage ansvar
- gode kommunikationsevner til forskellige interessenter
- forståelse for værdien af god kundeservice og den grønne dagsorden
- være indstillet på at arbejde med opgaver på tværs i Nomi4s
- trives i et uformelt miljø med højt tempo og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig
- en arbejdsplads hvor aktivitetsniveauet er højt og de faglige udfordringer mange
- et spændende og alsidigt job i en dynamisk virksomhed i den grønne sektor
- direkte medindflydelse og ansvar for udviklingen inden for dit område
- gode muligheder for samarbejde og faglig sparring både internt og eksternt
- engagerede og dygtige kollegaer med forskellige kompetencer og et godt arbejdsmiljø
- en uformel omgangstone og hjælpsomme kollegaer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Din kommende arbejdsplads er placeret i Holstebro og gyldigt kørekort B er en nødvendighed.
Om Nomi4s
Nomi4s er et fælleskommunalt ressourcecenter, der ejes af Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner, og servicerer ca. 144.000 borgere og virksomhederne i de 4 ejerkommuner.
Nomi4s har til opgave at håndtere affald på en miljø- og ressourcebevist måde kendetegnet ved et højt fagligt niveau.
God service og højt informationsniveau skal understøtte borgere og virksomheder i en nem, enkel og miljøeffektiv affaldshåndtering.
Hos Nomi4s har vi blandt andet fokus på borgernes muligheder for at sortere deres affald i hjemmet. I 2022 indførte Nomi4s nye affaldsordninger i de fire ejerkommuner.
Læs mere om virksomheden på https://nomi4s.dk/
Tiltrædelse: Snarest belejligt
Klik på >ANSØG NU <. Bemærk at din ansøgning kun er modtaget, hvis du straks får en kvittering på din e-mail.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock, HR Navigator på 2071 9551.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BROCK&HR-NAVIGATOR ApS, Spinkebjerg, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919547