Produktionsmedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Koordinator til vedligeholdsafdelingen 

Trives du med et stort ansvar og en stor indflydelse på produktionens resultater?

Vi søger en dygtig koordinator til vores vedligeholdelsesafdeling hos Jysk Aluminium Industri A/S med opstart hurtigst muligt.  

Som koordinator vil dine primære opgaver være at planlægge og fordele arbejdsopgaver, samt at sikre en effektiv prioritering og effektuering af vedligeholdelsesaktiviteterne. Vedligeholdelsesafdeling er under opbygning og tæller lige pt. 20 mand. Vi søger derfor en holdspiller, som vil med på den rejse og som er indstillet på, at bidrage positivt til den fortsatte udvikling og opbygning af afdelingen. 

Hvordan opnår du succes i stillingen? 

Vi forventer, at du har en teknisk baggrund og erfaring med koordinerende og administrative opgaver, samt en god forståelse for vedligeholdelsesarbejde i en produktionsvirksomhed. Du skal sikre, at opgaverne bliver udført til tiden og i overensstemmelse med vores kvalitetsstandarder.

En vigtig del af jobbet er samarbejdet med andre afdelinger. Det er derfor afgørende, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal kunne planlægge og organisere arbejdet, så det skaber værdi for både virksomheden og medarbejderne.

Vi lægger desuden stor vægt på, at du har en positiv og smittende personlighed. Det er vigtigt, at du kan skabe et godt arbejdsmiljø og motivere dine kolleger. Vi tror på, at godt humør er afgørende for at opnå gode resultater og trivsel på arbejdspladsen. Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Daglig fordeling af opgaver i afdelingen
  • Opfølgning på igangværende opgaver
  • Håndtere forebyggende vedligeholdelsesopgaver i vores ERP-system (Aspect4)
  • Opfølgning på indkomne opgaver i vores service-mail
  • Opfølgning på tidsregistreringer
  • Bestilling af reservedele og værktøj
  • På sigt hjælpe med opbygning af nyt lagerstyring- og optællingssystem

Hvad forventer vi?

Som koordinator forventer vi, at du kan håndtere ansvar og selvstændighed. Du skal være beslutningsdygtig og træffe velovervejede beslutninger i pressede situationer. Vi forventer også, at du har erfaring med teamkoordinering og er interesseret i at udvikle dine lederegenskaber. Du vil i stillingen referere til vedligeholdelseschefen - og i praksis fungere som chefens forlængede arme. Det er derfor afgørende, at du er loyal og tillidsfuld samt besidder evnen til at indgå i et tæt samarbejde med din nærmeste leder. 

Hvis du er en engageret, struktureret og positiv person, der har erfaring med koordinerende og ledende opgaver, så hører vi gerne fra dig. Vi tilbyder spændende udfordringer og gode udviklingsmuligheder i en veletableret og udviklingsorienteret virksomhed. 

Er du vores nye kollega? Er du interesseret i at vide mere om denne spændende og udfordrende stilling forud for din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Thony A. Pedersen på +45 4412 3476. Send gerne din ansøgning snarest muligt, da vi løbende kalder ind til samtale.

Vi tilbyder konkurrencedygtig løn med pensionsordning, sundhedsforsikring samt andre personalegoder.

Stillingen søges via efterfølgende link: https://app.jobmatchprofile.com/mksrtc/as-jydsk-aluminium-industri/r64d2t/koordinator-til-vedligeholdelsesafdeling Vi ser frem til at høre fra dig. 

A/S Jydsk Aluminium Industri i Herning - er et af Europas største kokillestøberier. JAI producerer og eksporterer aluminiumemner til ledende industrivirksomheder i bla. Sverige og Tyskland.  Hos JAI er vi ca. 250 medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel og sikre høj kvalitet til tiden. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

A/S Jydsk Aluminium Industri, Mørupvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988672

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet