BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde som peer, og har du taget - eller har planer om at tage peer uddannelsen? Så er du lige den, som vi mangler.
Vi søger en peer medarbejder med tiltrædelse den 1. maj 2024 eller efter aftale til vores psykiatriske akutmodtagelse. Stillingen vil være 12 timer om ugen.
Hvorfor har vi brug for netop dig:
Alle, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder, og som har fået det bedre, har potentialet til at støtte andre i deres recovery-proces. Ofte kræver det dog en vis afstand til ens egne udfordringer, før man er i stand til at sætte sine egne erfaringer i spil til gavn for andre.
Vi har brug for en person, som tidligere har været tilknyttet psykiatrien, og som er kommet så langt i sin egen recovery-proces, at han/hun vil være i stand til at bidrage til og skabe håb for vores patienter og dermed være en del af deres recovery-proces.
Opgaverne for dig som peer kunne fx være:
- Samarbejde med forskellige faggrupper, patienter og pårørende
- Bidrage til patienternes recovery-proces ved at skabe håb og være rollemodel
- Synlighed og tilgængelighed i vores fælles miljø, hvor du arbejder med at skabe relation til vores patienter
- Deltagelse i dagligdags aktiviteter såsom måltider, patientmøder fx morgen- og aftensmøde
- Deltagelse i behandlingssamtaler mellem patient og personale, hvis patienten ønsker dette
- Sparring og supervision med personalet
Opgaverne er mange, og du vil du i høj grad være med til at skabe rammerne og indholdet i din arbejdsdag.
Vi forventer:
- at du har erfaring med og viden om det psykiatriske behandlingssystem
- at du er kommet så langt i din egen recovery-proces, at du har lyst og overskud til at hjælpe andre psykisk sårbare patienter
- at du har taget eller vil være villig til at tage peer uddannelsen
- at du har lyst og evner til at indgå som en del af behandlingstilbuddet for vores patienter, og du formår og drage dine egne erfaringer ind i behandlingen af den enkelte patient
- at du har gode samarbejdsevner og er tydelig og autentisk i din kommunikation, samt at du har en anerkendende tilgang til andre mennesker
- at du er i stand til at opsøge hjælp og sparring ved svære situationer
Du skal som minimum have, hvad der svarer til Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve og kunne varetage et job på 12 timer om ugen. Derudover er der ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer. Det er vigtigere, at du har relevante personlige kompetencer og modenhed. Det er ikke tilladt at være familiemæssigt relateret til de personer, der modtager peer-støtte.
Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lisbeth Poulsen på tlf. 3035 1283.
Din løn fastsættes efter FOAs overenskomst for social- og sundhedspersonale.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 3. april 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 15.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Vi bor i nye, flotte rammer
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (12-12 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019316