Pædagogmedhjælper til Herningsholmskolens special-SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

– hurtigst muligt til tidsbegrænset stilling.

I vores specialafdeling mangler vi en engageret pædagogmedhjælper, der er frisk på at skabe gode eftermiddagsaktiviteter for vores yngste specialbørn, som er en børnegruppe med mange forskellige behov. I gruppen er der børn med autisme, ADHD, Downs og generelle indlæringsvanskeligheder. De har brug for struktur, voksne der viser vejen frem og tætte relationer.

Vi forventer, at du

  • elsker sjov, bevægelse og udeliv
  • udstråler glæde, humor og nærvær
  • tør at sætte dig selv i spil i relationen til børnene
  • er klar på at skifte en ble, hvis behovet opstår

Stillingen lyder på 25 timer i ugen, og din arbejdstid vil primært ligge om eftermiddagen, når børnene har fri fra skole. Der kan dog også blive tale om nogle timer i skoledelen. Ansættelsen ophører pr. 31. juli 2024.

Vi er en arbejdsplads, hvor der er godt humør og højt til loftet. Der er gang i den i hverdagen, og hos os er det kun fantasien, der sætter grænser!
Herningsholmskolen er centralt placeret i Herning by med ca. 600 glade elever, hvoraf ca. 50 børn går i vores specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi er i alt ca. 100 ansatte fra forskellige faggrupper, fordelt på to matrikler.

Skolen er kendetegnet ved, at vi vægter fællesskabet højt. Vi prioriterer desuden faglighed og oplever forskellighed som en væsentlig styrke. På skolen er der en venlig og hjertelig omgangstone mellem elever, forældre, personale og ledelse, hvilket vi oplever som en forudsætning for trivsel for både børn og voksne.
Vi glæder os til at modtage en spændende ansøgning fra dig, hvor du sætter ord på, hvem du er, og hvorfor du lige netop søger denne stilling.

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Ansættelsesprocedure
Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, gerne senest 1. marts 2024.

Der er ansøgningsfrist den 19. februar kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 22. februar om eftermiddagen.

For yderligere information
og måske et lille besøg kan du kontakte skoleleder Lone Krog på telefon 96 28 78 51 eller via mail på herlo@herning.dk

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Herningsholmskolen, Sjællandsgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook