Pædagogmedhjælper til børnehavebørn søges i engageret institution i Lind

dato

Højgård Børnehus i Lind søger pr. 1. marts 2025 en pædagogmedhjælper til en gruppe med børnehavebørn. Vores nuværende pædagogmedhjælper skal ud at rejse.

Vi er en selvejende, integreret institution i 3 huse beliggende i gåafstand fra hinanden samt en førskolegruppe beliggende på skolen i nybyggede lokaler. Vi er en 0-6 års institution med plads til 167 børnehavebørn og 48 vuggestuebørn.

Vi forventer af dig, at du har en positiv tilgang, god humor, udviser engagement og møder glad på arbejde. Du skal være nærværende og omsorgsfuld i dit arbejde med børnene. Vi forventer, at du er initiativrig, fleksibel og åben over for en foranderlig hverdag.

Du skal kunne være med til at skabe trygge rammer og et fristed, hvor børnene har rum til at udfolde sig, udvikle deres selvværd, samt lære frihed under ansvar, samarbejde og respekt for andre.
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og samtidigt kunne arbejde i et team og have respekt for fælles trufne beslutninger.

  • Du skal have fokus på Nærvær, Anerkendelse og Udvikling
  • Du skal meget gerne være struktureret, have overblik og se muligheder frem for begrænsninger.
  • Du må gerne være interesseret i sang, musik og bevægelse med børnene, da vi er en certificeret Sangprofil institution.

Alle fastansatte i Højgård Børnehus har gennemgået et evidensbaseret uddannelsesforløb, kaldet Herning Modellen dagtilbud, og det danner grundlag for vores pædagogiske praksis. Det er med til at styrke personalets professionalisme i forhold til meningsfulde fællesskaber via fælles sprog og fælles tilgang til børnene.

Vi kan tilbyde kompetente kolleger, der er engagerede og trives med hinanden. Samtidig har vi en positiv og engageret forældregruppe og en masse dejlige børn.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 30. januar 2025 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 5. februar 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Højgård Børnehus, Ingridsvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fd37240f-45ec-4bad-b70d-f845f1d3a68a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook