Pædagogisk leder til indskoling og SFO på Snejbjerg Skole - genopslag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte præg på Snejbjerg Skole fra den 1. juni 2024?

Du får her en spændende mulighed for at blive en del af arbejdspladsen Snejbjerg Skole med primært ansvar for SFO og indskoling.
Du vil blive en vigtig del af et stærkt ledelsesteam, og du vil få lov at lede en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere.

Vi tilbyder
Et lederjob med store muligheder for udvikling på alle planer. Du vil både have mulighed for at arbejde selvstændig med dine ansvarsområder og kollegialt i et dynamisk og professionelt ledelsesteam, hvor vi sparrer med hinanden om de udfordringer og muligheder, vi møder i vores dagligdag.
Moderne fysiske rammer fra 2015 med store muligheder for læring både ude og inde.
Se mere på Snejbjerg Skolens hjemmeside.

Dine opgaver
Du vil få en selvstændig ledelsesopgave i skolens SFO, hvor du kommer til at opleve en stor grad af frihed til at udfolde dit ledelsespotentiale. Dermed kan du sætte dit præg på vores SFO, og du vil kunne udvikle dig ledelsesmæssigt i jobbet.

Nogle af opgaverne er fx

  • Overgangen fra børnehaven til skole og SFO i samarbejde med Børneuniverset.
  • Daglig drift af SFO, herunder personalemøder, personaleadministration og arbejdsplaner.
  • Deltagelse i afdelingsmøder i indskolingen.
  • Deltagelse i samarbejdsmøder omkring elever.
  • Tovholder omkring vores mellemform Balancen.

Vi forventer, at du er i stand til at indgå konstruktivt i det tætte samarbejde mellem SFO og indskolingen for at skabe den størst mulige sammenhæng i børnenes hverdag.

Hvem er du
Vi forventer, at du har relevant erfaring fra skoleverdenen. Du er lærer- eller pædagoguddannet – med lyst til ledelse, og
  • du skal kunne inspirere, skabe følgeskab og kunne sætte retning for et fagligt dygtigt personale, så børnene oplever en varieret og spændende dag med mulighed for udvikling.
  • du skal være synlig i dagligdagen og har fingeren på pulsen i forhold til kerneopgaven.
  • du skal kunne arbejde struktureret og kunne holde hovedet koldt, når det går stærkt.
  • du har gode relationelle evner, og du kan indgå i et professionelt samarbejde på en uhøjtidelig måde og med et glimt i øjet.
  • du har gode kommunikative evner.
  • du har lyst til at spille aktivt ind i et lederteam, hvor vi har fokus på samarbejde og sparring, samtidig med, at vi giver hinanden plads til at udfylde vores egne ledelsesrum.

Vil du vide mere
Vi opfordrer ansøgere til at tage kontakt og meget gerne besøge os for en uformel snak og en rundvisning.

Kontakt skoleleder Brian Rasmussen på mail snebr@herning.dk / telefon 96 28 76 71 / mobil 21 68 44 74 eller viceskoleleder Lillian Krarup på mail snelk@herning.dk / telefon 96 28 76 72 / 23 34 27 22.

Du kan læse mere på Herning Kommunes hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Ansættelsesprocedure
Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2024.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 8. april 2024 kl. 08.00.
Ansøgning med relevante bilag modtages kun elektronisk.

Første runde samtaler vil blive afholdt mandag den 15. april 2024 i tidsrummet kl. 8.00-12.00.
Anden runde samtaler vil blive afholdt mandag den 22. april 2024 kl. 8.00-12.00.

Kandidater, der går videre til anden runde af samtalerne, vil blive bedt om at lave en personprofil, ligesom man kan blive præsenteret for en case. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet referencer.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Snejbjerg Skole, Snejbjerg Hovedgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook