Pædagog til Toftegården, BørneOasen Lind

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Prioritering af faglig udvikling, mulighed for forberedelse hjemme og de dejligste børn i Lind – det har vi. Men vi mangler dig, og glæder os til at lære dig at kende!

Vi ved godt, at vi er en af mange. Vi ved også, at du som vores kommende pædagog-kollega ikke er én ud af mange. For du er pædagog med hjerte og hoved: faglig ambitiøs for børnenes skyld og med nærvær, tillid og en konstruktiv tilgang til samarbejdet med forældrene og os, dine kolleger og ledere.

At vælge et arbejdsfællesskab til handler om mavefornemmelse. Mavefornemmelse handler ikke om antal matrikler, børnetal og det grønne flag eller ej (selvom vi har det og prioriterer udeliv og bæredygtighed i livet). Det vil vi gerne fortælle mere om, men i virkeligheden handler vores søgen mere om dig, og hvad der driver dig, end det handler om os.

Hvad driver dig – hvad giver dig følelsen af mening og tilfredsstillelse i dit arbejdsliv? Det vil vi rigtig gerne vide, inden du begynder hos os, så vi kan hjælpe med at prioritere rammerne for det.

Måske er det lige så vigtigt for dig, som for os, at:

  • vi prioriterer vores egen og hinandens faglige udvikling meget højt
  • vi planlægger et introduktionsprogram til alle nye kolleger, så du ikke oplever at stå ”alene hjemme” lige pludselig
  • du har mulighed for forberedelsestid hjemme, så du oplever større ro og tid til fokus med børn, når du er på arbejde i institutionen
  • tillid og samarbejde er en selvfølge for os – mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere.

Samtidigt er vi netop en ud af mange daginstitutioner. For vi arbejder også aktivt med vores anerkendende og indlevende børnesyn, ligesom relationsansvar, omsorg og nærvær er grundlæggende for os. Vi øver os hele tiden sammen med at videreudvikle vores struktur, stueledelse og planlægningen af de gode pædagogiske aktiviteter. Alt sammen med fokus på børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Hvis du har lyst til at høre mere eller prøve din mavefornemmelse af, så er du meget velkommen til at besøge os. Hvis hverdag, arbejdsliv og logistik ikke helt giver mulighed for det, så er du også meget velkommen til bare at sende os din ansøgning.

Du kan kontakte pædagogisk leder Mona Thorbøl på telefon 40 75 74 25 - om det er for besøg eller for spørgsmål.

Uanset hvad, så glæder vi os til at høre fra dig.

Det praktiske:
Den ledige stilling er i Toftegården, i den ene af vores vuggestuegrupper, men i princippet er man ansat i det store fællesskab i hele BørneOasen. På gruppen er vi 15 børn, to pædagoger og to medhjælpere.

Vi modtager din ansøgning elektronisk gennem Herning Kommunes ansøgningsportal.

Vi vil gerne tale med dig om dine ønsker til ugentligt timetal, når vi også taler om, hvad vi har mulighed for at tilbyde af pædagogiske arbejdsvilkår i BørneOasen.

Der er ansøgningsfrist mandag den 16. oktober 2023.
Vi indkalder løbende til samtale og tiltrædelse er hurtigst muligt.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

BørneOasen Lind, Koustrup Alle, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917562

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook