Pædagog søges til K- og M-spor på Valdemarskolen - Grib muligheden for at gøre en forskel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Valdemarskolen søger to dygtig pædagog til vores K-spor og M-spor
Brænder du for at gøre en forskel for børn med en masse potentiale og mange forskellige udfordringer? Kunne du tænke dig at bruge dine pædagogiske kompetencer i et velfungerende team omkring en af vores klasser på K-sporet eller M-sporet – så er det dig vi leder efter, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Valdemarskolen er Herning Kommunes specialskole og vi underviser ca. 245 skønne elever, der alle har særlige behov.

Vi leder lige nu efter en pædagog til vores K-spor og en til vores M-spor, hvor vi underviser og laver pædagogiske aktiviteter for en dejlig elevgruppe, som har brug for en pædagogisk tilgang der understøtter deres særlige behov for at blive mødt i forhold til deres kognitive og motoriske funktionsniveau.
Eleverne på K-sporet har generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrum-forstyrrelser og ofte også forskellige grader af motoriske og kommunikative udfordringer.

Vores elever på M-sporet har forskellige grader af multiple funktionsnedsættelser.
For eleverne i begge afdelinger gælder det, at de har brug for meget hjælp og støtte til næsten alle aktiviteter.

Vi har et stort ønske om, at du

  • er uddannet pædagog og gerne erfaring med målgruppen og kan starte hos os den 1. august 2024
  • har en reflekterende tilgang til pædagogisk indsats og er stærk på struktur og stilladsering
  • arbejder kreativt, ressource- og løsningsfokuseret
  • kan bevare roen og agere ansvarsfuldt i akutte situationer
  • er velformuleret skriftligt og mundtligt
  • er en tydelig voksen, der har øje for det enkelte barns potentialer og møder barnet med empati, tillid og anerkendelse
  • kan bidrage konstruktivt og positivt ind i samarbejdet med dine kolleger
  • kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • har lyst til at arbejde tværfagligt og indgå aktivt i et udvidet skole-hjemsamarbejde.

Vi kan tilbyde
  • en unik arbejdsplads med mange gode kolleger, hvor vi passer godt på hinanden og løser arbejdsopgaverne sammen
  • en skole med et pædagogisk mindset der bygger på at ”Alle gør det bedste de kan, og det vi lyser på, får vi mere af” og hvor vi i dette skoleår har sat turbo på at arbejde med pædagogiske pejlemærker for hele skolen
  • et inspirerende job i et tværfagligt miljø hvor lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, terapeuter, psykologer og ledere arbejder tæt sammen omkring elevernes trivsel og udvikling
  • et skolepædagogjob hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af de pædagogiske indsatser og aktiviteter i afdelingen
  • en skole med engagerede medarbejdere og dejlige elever, hvor elevernes færdigheder og potentialer, deres kommunikation og alsidige personlige udvikling vægtes højt
  • en engageret forældrekreds der i samarbejde med de fagprofessionelle er meget opmærksomme på at få øje på udviklingspotentialet hos deres børn.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Arbejdstiden placeres både på skoledage og undervisningsfrie dage inden for tidsrummet kl. 7.00 - 16.00, fredage dog inden for tidsrummet kl. 7.00 - 14.45.

Stillingerne er faste stillinger og vi vil gerne have at du tiltræder den 1. august 2024.

Hvis du vil vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Helene Theisen på telefon 24 79 08 94 eller skoleleder Mette Yding Olsen på telefon 60 94 22 81 for nærmere oplysninger.

Du kan også læse lidt mere om os på https://valdemarskolen-herning.aula.dk.

Sammen med din ansøgning skal du vedlægge CV, bevis for uddannelse og gerne udtalelser fra relevante tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni 2024, og der modtages udelukkende ansøgninger indsendt elektronisk. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 25.
Vi vil gerne have, at du tydeligt angiver i din ansøgning om du er interesseret i stillingen på K- eller M- sporet eller om du kan se dig selv i begge stillinger.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Valdemarskolen, Valdemarsvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052686

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook