Pædagog søges til engageret fællesskab i Lind Skoles SFO og indskoling

dato

Vi søger en dedikeret og engageret pædagog til Lind Skoles SFO2 tilbud, Klubben No. 41 og med skoletimer i indskolingen.  Du vil komme til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde er en stor og naturlig del af hverdagen. Her tænker vi, "VI", da vi tror på, at hverdagen bliver bedst, hvis vi kan videndele og udvikle vores pædagogisk praksis i fællesskab.

Dette sker med udgangspunkt i Lind Skoles børnesyn:

  • Børn gør det rigtige, hvis de kan
  • Børn gør det bedste i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer
  • Børn vil gerne tages alvorligt; ses, høres og forstås
  • Børn ønsker at være en del af fællesskabet
  • Børn ønsker mening i deres liv
Stillingen er på nuværende tidspunkt med ansættelse i Klubben No. 41 og forventes at være en 30-timersstilling fordelt i klub og med timer i skoledelen. Lind Skoles SFO er opdelt på to matrikler, Lindetræets SFO for aldersgruppen førskole, 0.og 1. kl. og Klubben no. 41 for 2. - 4. kl.Vi søger en pædagog, der:
  • er uddannet pædagog og gerne med interesse for at arbejde med krop og bevægelse, udeliv, kreativitet og fortæl os gerne, hvad du ellers kan byde ind med i fritidspædagogikken
  • møder hvert enkelt barn i et anerkendende og positivt sprog
  • er initiativrig, stabil og ansvarsbevidst i dit arbejde
  • er optaget af at skabe stærke fællesskaber blandt børnene
  • har stærke relationskompetencer og bringer gerne dig selv i spil i samværet med børnene
  • er indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og forældre i SFO og skole
  • har lyst og vilje til at indgå i samarbejdet om SFO´ens udvikling
  • har et positivt menneskesyn, humoristisk sans og et smittende humør
Vi tilbyder:
  • Masser af herlige og glade børn i alderen fra 8 – 10 år
  • En levende og aktiv SFO og skole
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø
  • En positiv forældrekreds
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger i såvel SFO som skole

Dit pædagogiske arbejde vil tage afsæt i Lind Skoles børnesyn og det fritidspædagogiske arbejdsgrundlag.  Ansøgere forventes at have orienteret sig om Lind Skoles hjemmeside https://lind-skole.aula.dk/

Ønsker du yderligere information om stillingen eller lave aftale om et besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anette Wulff Olesen på telefon 96 28 75 15 / 93 59 47 66.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 15. december 2024 kl. 12.00.
Samtaler: afvikles løbende, dog senest den 17. december 2024.
Tiltrædelse: 1. februar 2025.

Lind Skole er ikke kun en skole. Lind Skole er rygraden og hjertet i det lokale samfund. Et ambitiøst skolehus med plads til både faglig og menneskelig forskellighed og masser af sociale fællesskaber. Vi er stedet, hvor mennesker danner venskaber og bånd for livet.
Lind Skole er arbejdsglæde, farve og latter. Vi sætter retning og ambitioner, som skaber muligheder og drømme. Vi skaber mennesker, der bliver til NOGEN. Mennesker, der er innovative og nysgerrige. Kreative, livsduelige, selvstændige og dannede mennesker. Mennesker der tør og bidrager til fællesskabet!
Vi skaber skole SAMMEN. Kollegaer, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.



Ansøgningsfrist: 15. december 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dbd42162)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156216

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook