BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Solstrålen søger pædagog pr. 1. oktober eller før
Da vores vuggestue har vokseværk, søger vi i Børnehuset Solstrålen en ny kollega til en fast stilling på 37 timer ugentligt – evt. færre timer, hvis det ønskes. Stillingen er som udgangspunkt med arbejdssted i vores vuggestue på Engen, men da man i Børnehuset Solstrålen ansættes i den samlede institution, så kan timer efter ønske eller behov også foregå i én af vores øvrige afdelinger. Tiltrædelse hurtigst muligt, – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Hvem er vi?
Solstrålens motto er: "Vi ser solstråler i børn", fordi det er vigtigt for os, at barnet har voksne omkring sig, som fokuserer på det, der lykkes, og som ser barnets fulde udviklings- og læringspotentialer. Vi er optagede af at skabe relevante læringsrum og gode deltagelsesmuligheder for alle børn, og vi ønsker os voksne, som er nærværende i relationen og engagerede i legen.
Ser du også solstråler i børn? – i så fald håber vi, at du har lyst til at være en del af et fantastisk dejligt dagtilbud fuld af skønne børn og kolleger.
Børnehuset Solstrålen er et kommunalt og aldersintegreret dagtilbud med børn fra 0 - 6 år. Vi er placeret på fire matrikler – fysisk adskilt fra hinanden, men indenfor en radius af få km; Bakken (vuggestue), Engen (vuggestue og børnehave), Skoven (udebørnehaven) og Dino-gruppen, (de ældste børnehavebørn) som er placeret på Lundgårdskolen.
Vi har i Børnehuset Solstrålen plads til ca.185 børnehavebørn og 75 vuggestuebørn, og som ansat vil du blive en del af en samlet medarbejderstab på ca. 45 medarbejdere, to pædagogiske ledere og en institutionsleder.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en indholdsrig hverdag fuld af spændende faglige udfordringer, på en arbejdsplads, hvor vi prioriterer tid til pædagogisk forberedelse, sparring og teamsamarbejde, samt gode muligheder for relevant efteruddannelse.
Vi har en ledelse, der er optaget af at tage ansvar ind i den pædagogiske praksis, men også i de driftsmæssige opgaver, så din faglighed kan komme bedst muligt i spil blandt børn og forældre. Det kan bl.a. afspejles i løbende trivselssamtaler, hvor vi tjekker ind i det du optages af, noget vi som ledelse ser, det der kan udfordre eller det du ønsker hjælp til - og så finder vi sammen en vej.
Hvem er du?
Du er pædagoguddannet, fagligt velfunderet og optaget af kerneopgaven. Du har et godt overblik, og kan arbejde selvstændigt og velorganiseret med dine opgaver.
Du er vild med børn og har lyst til at gå foran og være rollemodel i den pædagogiske hverdag. Du brænder for legen og elsker at hjælpe børnene på vej i den. Du er tryghedsskabende og udviser nærvær og anerkendelse i relationen til barnet.
Du praktiserer et inkluderende børnesyn. Du prioriterer børnefællesskaberne og adgangen hertil højt. Du trives med at tage ansvar, også for børn, som har brug for særlige pædagogiske indsatser.
Du er robust og har en positiv tilgang til livet og grundlæggende tillid til menneskerne omkring dig. Du forstår betydningen af et godt team og forældre-samarbejde og er selv med til at skabe det, bl.a. gennem en nysgerrig og anerkendende tilgang, dialog, humor og fleksibilitet.
Frist
Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, så tøv ikke med at søge.
Der er ansøgningsfrist søndag den 25. august 2024. Samtaler forventes afholdt om eftermiddagen onsdag den 28. august 2024.
Spørgsmål til stillingerne kan rettes til institutionsleder Viki Hilmand, telefon 22 11 28 57.
Løn efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Solstrålen, Frijsenborgvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098655